Penalhus er en anden stavemåde for pennalhus. Stavemåden penalhus blev indført som sideform til pennalhus med Retskrivningsordbogen i 1986.

Førsteleddet i pennalhus kommer af latin pennale 'penneæske', af penna 'fjerpen', og det er forklaringen på formen med de to n'er.

Når formen penalhus blev indført som sideform til pennalhus i 1986, skyldes det for det første, at den allerede var ganske udbredt, også blandt gode og sikre sprogbrugere. For det andet svarer skrivemåden penalhus til den almindelige udtale med e-lyd i første stavelse i modsætning til en udtale med æ-lyd. Stavemåden kommer dermed til at svare til ord som fx senat og tenor, der også har hovedtryk på den stavelse, der begynder med n.

Ordbog over det danske Sprog henviser i bind 16 fra 1936 fra Penal(-hus, -æske) til Pennal(-hus, -æske). Allerede da var formen penal- altså almindelig, men regnet for forkert.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig