radon (sundhedspåvirkning)

Radons egne nedbrydningsprodukter kan være sundhedsskadelige, hvis de indåndes og ender i lungerne. Herfra kan de udsende radioaktive stråler, der kan forårsage celleskader og -forandringer, og en langvarig eksponering af høje niveauer af radon øger derfor risikoen for lungekræft.

For at forebygge sundhedsskadelige påvirkninger sikres bygninger, så der ikke er revner, sprækker eller lignende åbninger i fundamentet, som radon kan komme igennem, da dette kan resultere i lagring af høje koncentrationer indendørs. For at beskytte arbejdstageres sundhed er det afgørende at måle radonniveauer regelmæssigt i arbejdsmiljøet, især på arbejdspladser, hvor arbejdet foregår i stue- eller kælderplan og i geografiske områder, hvor der er højere risiko for radonakkumulering.

Optræden af radon kan være meget lokal og måles derfor i de enkelte bygninger, hvis man har mistanke om eller mærker til radonforekomsten. Radon er desuden vandopløseligt og kan findes i naturligt mineralvand.

Radon giver ved påvirkning over længere tid en øget risiko for lungekræft. Sundhedsfaren er især knyttet til de radioaktive nedbrydningsprodukter, der kaldes radondøtre. De er isotoper af metallerne polonium (Po-218, 214 og 210), bly (Pb-214 og 210) og vismut (Bi-214 og 210), hvoraf poloniumisotoperne afgiver alfastråling. Radondøtrene er kortlivede partikler, som let binder sig elektrostatisk til støvkorn eller røgpartikler. Derved kommer de nemt ned i lungerne og kan afgive alfastråling i lungerne under den videre nedbrydning. Stråling afgives på hvert nedbrydningstrin, men alfastrålerne er korte, og kræver derfor nærkontakt med celleoverfladen, for at den skadelige virkning på arvestoffet kan ske.

At radon kan sætte sig på partikler, der suges ind i lungerne, gør det særligt risikabelt for rygere, som udover skade på slimhinden fra rygning kan risikere, at radioaktive partikler sætter sig på slimhinden. Dette kan med tiden, dog som regel først efter mere end 20 års rygning, føre til en yderligere øget risiko for lungekræft hos rygere i områder med et højt radonniveau.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at omkring ni procent af alle lungekræfttilfælde på landsplan er forbundet med eksponering for radon i boliger. Det svarer til ca. 300 personer. Andelen af radonrelaterede dødsfald i Danmark er dermed større end antal dødsfald i trafikken, der ligger på omkring 200 personer årligt, og langvarig eksponering for radon anses derfor for værende en større sundhedsrisiko.

Idet der ikke foreligger nogen nedre grænse for sundhedsrisiko af radioaktiv stråling, anbefales det altid at reducere denne mest muligt, særligt når det kan gøres med enkle, billige tiltag, bl.a. gennem regelmæssig udluftning som hindrer, at luften står stille i rummene.

I 2010 skærpede WHO kravene for radonniveauet i nybyggeri til 100 Bq/m3, og for områder, hvor det ikke er muligt at overholde denne grænse, er der lagt en øvre grænse på 300 Bq/m3.

Skandinavien har generelt et højt radonniveau, og Sundhedsstyrelsens anbefalinger om tiltag gælder særligt for bygninger med et radonniveau over 200 Bq/m3, for at undgå sundhedsskadelige konsekvenser for dem, der opholder sig i bygningen i længere tid ad gangen.

• geomedicin
• radon
• arbejdsmiljø