Receptserver er en database til elektronisk opbevaring af receptordinationer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet oprettede receptserveren i 2006, og den er sidenhen blevet videreudviklet til det Fælles Medicinkort. Den drives af Sundhedsdatastyrelsen og benyttes til i elektronisk form at modtage og opbevare ordinationer fra lægerne og til at et apotek derefter kan fremfinde en ordination, når patienten henvender sig for at få sin medicin udleveret.

Fordelen ved denne teknik er, at patienten ikke behøver at medbringe sin (papir)recept på apoteket, ligesom patienten kan henvende sig til et hvilket som helst apotek i landet. Endvidere kan der elektronisk ske en opsamling og bearbejdning af statistiske oplysninger om salget af receptordineret medicin og dets fordeling på fx køn og alder.

Myndighederne har udfoldet store bestræbelser for at sikre sig imod ikkeautoriseret adgang til disse personfølsomme oplysninger. Receptserveren benyttes bl.a. af de alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, tandlæger, apoteker og sygehuse.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig