Regi er alt det, der vedrører en teaterforestillings ydre opsætning, scenearrangement, prøveplaner og praktiske gøremål. Regissøren er den person, der har ansvaret for, at alt, hvad der aftales med instruktøren, bliver ført ud i livet, og at det noteres i regiprotokollen, således at det fungerer til hver eneste forestilling.

Faktaboks

Etymologi
Ordet regi kommer af fransk régie 'forvaltning', afledt af régir 'styre, give regler for', lat. regere.

Regibemærkninger

Regibemærkninger, den forklarende tekst knyttet an til enten scene- eller aktinddeling eller til replikkerne/talen i dramaet, forfattet af dramatikeren, eller senere vedføjet som i William Shakespeares dramaer. Regibemærkninger henviser til opførelse og tjener til, sammen med indikationerne på tid, sted, bevægelse i replikkerne, at gøre dramaet forståeligt og udfolde det på en indre scene for læseren. Brugen og betydningen af regibemærkninger varierer gennem dramahistorien. Det antikke græske drama har stort set ingen ydre angivelser, det franske, klassicistiske kun få. I begge tilfælde forudsættes en veletableret scenepraksis på henholdsvis orchestra og barokscenen, og den helt nødvendige anvisning er indbygget i talen.

Regibemærkninger får en særlig betydning, når dramatikeren vil bryde med de gængse konventioner. Det sker første gang bevidst og systematisk i 1700-tallets borgerlige drama under dets brud med barokkens høviske drama, jf. især Denis Diderot med Le fils naturel 1757, opført 1771 og Beaumarchais med Eugénie 1767. I 1800-tallets melodrama og især naturalistiske og realistiske drama er regibemærkninger vokset i omfang. Det skyldes udviklingen af den dramatiske karakter mod et psykologisk mere nuanceret og socialt bestemt individ, jf. August Strindbergs Fröken Julie 1888. Karakteren udtrykker sig både i gestik og bevægelse og gennem et detaljemættet miljø, jf. Henrik Ibsens Hedda Gabler 1890. Under og efter det moderne teaters gennembrud og opbrud fra traditioner er regibemærkninger ikke længere blot neutral information, men peger ofte på sig selv som tekst. Den kan blive romanagtig som i Gustav Wieds satyrspil fra 1890'erne, lyrisk appellerende som Per Olov Enquists optakt til Fra regnormenes liv 1981, men også en nøgtern, præcis anvisning af minimale personbevægelser i ubestemmelige rum som hos Samuel Beckett. Se også Rollehæfte.

Regibemærkninger kan også være indsat af senere kommentatorer og udgivere, fx af antikt drama.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig