At bruge scenarier til softwareudvikling er en veletableret metode til at beskrive fremtidige digitale løsninger. Begrebet scenarie dækker over en masse metoder, der bruges til at udforske fremtidigt design på et tidligt stadie i designprocessen.
Scenarier er beskrivelser af digitale produkter eller tjenester, der skal designes. Det kan være et produkt eller en tjeneste, der endnu ikke eksisterer. I scenariet kan man forestille sig hvilke features der skal være med og hvordan interaktionerne skal designes. Et scenarie kan beskrives som en fortælling, de kan tegnes som en tegneserie, de kan ageres og de kan tegnes som skitser over systemaktivitet. De kan fokusere på brugerens opgave eller på systemets handlinger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.