Simpel skizofreni er en undertype af skizofreni. Denne undertype adskiller sig fra andre former for skizofreni ved at den ramte aldrig har oplevet psykotiske symptomer, såsom hallucinationer og vrangforestillinger. Tilstanden er i stedet præget af svære og invaliderende negative symptomer. Tilstanden er kendetegnet ved at symptomerne kommer snigende, med tiltagende aparte adfærd, markant nedsat social funktion og manglende evne til at imødekomme samfundets krav. Diagnosen er svær at stille, da symptomerne kan ligne dem, der optræder ved svær depression, forværring i personlighedsforstyrrelse eller visse neurologiske sygdomme.

Faktaboks

Også kendt som
skizofrenia simplex

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig