I den officielle internationale klassifikation af hovedpiner beskrives der 10 sjældne, men meget karakteristiske typer hovedpine. De er så sjældne, at de fleste alment praktiserende læger ikke kender dem. De anses for en opgave for specialister i neurologi. Sjældne primære hovedpinesygdomme omfatter: primær hosteudløst hovedpine, primær anstrengelsesudløst hovedpine, primær sexudløst hovedpine, primær tordenskraldshovedpine, kuldeudløst hovedpine, tryk- og trækudløst hovedpine, primær stikkende hovedpine, nummulær (møntformet) hovedpine, hypnisk (søvnudløst) hovedpine, ny daglig persisterende (vedvarende) hovedpine.
Helt generelt vedrørende disse ti sjældne hovedpineformer, så er viden om dem beskeden. Dels er det svært at studere sjældne sygdomme, og dels er de først blevet beskrevet inden for de seneste årtier. Der er et stort behov for yderligere udforskning af disse sygdomme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.