stereoskopisk syn

Stereoskopisk syn er et tredimensionelt synsindtryk. Forudsætningen for stereoskopisk syn er, at billedet af et objekt registreret i højre og venstre øje smeltes sammen til ét billede i hjernens synscenter (visuel cortex), samtidig med at afstanden mellem øjnene gør, at billederne fra de to øjne er lidt forskellige, fordi de ser objektet under en lidt forskellig synsvinkel. Dette sammensmeltede billede får dermed en særlig kvalitet, der giver synsindtrykket ekstra detaljer og dybde.

På kort afstand spiller det stereoskopiske syn en stor rolle for både afstandsbedømmelse, formopfattelse og rumfølelse. Enøjede individer har ikke stereoskopisk syn, men kan dog med tiden udvikle en imponerende evne til afstandsbedømmelse. Dette kan sandsynligvis hænge sammen med en forbedret evne til at registrere og tolke fine skyggeeffekter i og omkring iagttagne objekter. Dette ses især hos individer, der har været enøjede siden barndommen.

Stereoskopisk syn er den højeste form for samsyn. Lavere grader af samsyn er fusion og simultan perception.