symaskine

Symaskiner kan være hånddrevne, de kan betjenes med foden ved hjælp af et trædedrev, eller de kan være elektriske. I moderne, avancerede symaskiner indgår også computerstyring af mange forskellige syfunktioner foruden det grundlæggende stikkesting. Det kan være zigzagsømme, pyntestikninger, syning af knaphuller og isyning af knapper og lynlåse samt oplægninger.

En symaskinenål har nåleøjet i nålens spidse ende, hvorimod en synål har øjet i den modsatte ende. Den syr med to tråde, overtråd og undertråd. Nålen fører overtråden gennem materialet, så der dannes en løkke på undersiden. Løkken fanges af en frem- og tilbagegående skytte eller roterende griber, som fører undertråden gennem løkken, hvorefter overtråden trækkes til, og der dannes et sting. Stoffet føres fremad, når nålen er på sit højeste punkt, ved hjælp af transportøren. Tranportørens bevægelse kan reguleres, så stingene får den ønskede længde.

Ældre symaskiner kunne kun udføre stikkesting ("ligeudsyning"). De anvendte forskellige typer skytter til undertråden og blev benævnt derefter som langskyttesymaskine, svingskyttesymaskine, hvor skytten bevæger sig frem og tilbage, og rundskyttesymaskine (centralspolesymaskine), hvor skytten roterer. Rundskytten udvidede symaskinens funktioner med zigzagsyning, som dog først for alvor blev udbredt med det videreudviklede helroterende gribersystem, der anvendes i moderne symaskiner.

De første symaskiner blev drevet med et håndsving. Senere kom de foddrevne og de elektriske symaskiner til, og de er løbende blevet forbedret med computerteknologi. Man skulle således tro, at de gamle træde- og håndsymaskiner var gået af brug, men de er stadig udbredte, især i den tredje verden, hvor sikker elektricitetsforsyning ikke er udbredt eller en selvfølge.

Der blev gjort flere forsøg på at konstruere en symaskine i 1700-tallet, men den første produktion af symaskiner tilskrives den franske skrædder Bartholomé Thimonnier (1773-1857). Han fik patent på en entrådet kædestingsmaskine i 1830. I 1848 blev der sat gang i masseproduktion af uniformer til den franske hær med 80 af hans maskiner. Men franske skræddere, som var bange for, at symaskinen skulle gøre dem arbejdsløse, stormede fabrikken og ødelagde maskinerne, der heller ikke siden blev nogen succes.

De afgørende opfindelser til en praktisk og anvendelig symaskine med over- og undertråd, så den kunne sy stikkesting, blev gjort i USA. I 1834 konstruerede Walter Hunt (1796-1860) en symaskine med skytte til undertråden, den blev dog aldrig patenteret. I 1846 tog Elias Howe (1819-1867) dog patent på en stikkestingsmaskine, der kunne udføre svimlende 300 sting i minuttet. Howe beskæftigede en mekanikerlærling og reparatør i sin symaskinevirksomhed ved navn Isaac Merrit Singer. Singer havde en vision om at udvikle, producere og sælge symaskiner til brug i almindelige hjem, og den førte han ud i livet.

Singer udviklede og forbedrede Howes symaskiner til en robust maskine, The Singer Perpendicular Action Sewing Machine, som han tog patent på i 1851 og samtidig oprettede virksomheden Singer & Co..

Han fremstillede maskinerne ved hjælp af masseproduktion og introducerede et nyt koncept for marketing, salg og service. Han brugte smukke kvinder til at demonstrere sine symaskiner i luksuriøse showrum, og han introducerede kundevenlige ordninger for betaling og service på maskinerne. I 1854 solgte Singer 5.000 symaskiner, og 1891 rundede salget 10 millioner. Singer fortsatte med at udvikle sine maskiner og foretog løbende opkøb af patenter, som forbedrede teknikken.

I Europa startede flere virksomheder produktion af Singermaskinen. Den svenske virksomhed Husqvarna udnyttede sin ekspertise fra våbenproduktion til videreudvikling af en Singermodel. Fra 1883 markedsførte Husqvarna den legendariske model Freja, som i mere end 40 år blev den mest udbredte symaskine i svenske hjem. Freja-maskinen blev også meget almindelig i Danmark og det øvrige Skandinavien.

Elektriske industrisymaskiner blev udbredt i begyndelsen af 1900-tallet, og med udviklingen af mindre elektriske motorer fulgte elektriske symaskiner til hjemmebrug i begyndelsen af 1930'erne. De blev dog først allemandseje efter 2. Verdenskrig. I Japan udviklede symaskineindustrien sig hastigt i 1950'erne, og japanerne ydede pionerbidrag til zigzagsyning. Siden er udviklingen fortsat mod avancerede symaskiner, hvor der indgår computerteknologi og elektronik til styring af mange forskellige syfunktioner.

Udviklingen af symaskinen har haft overordentlig stor betydning for menneskeheden. Den har omkalfatret vores forhold til tøj og beklædning og givet os muligheder for at sy en mangfoldighed af tekstile produkter. Mahatma Gandhi kaldte Singer-symaskinen for "one of the few useful things ever invented" ('en af de få brugbare ting, som nogensinde er opfundet').

• syning
• Isaac Merrit Singer
• Singer & Co.