Torsion er elastisk deformation af et fast legeme som udsættes for et kraftmoment om en akse.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer fra latin torsio 'vridning', genituv torsionis. Det er en afledning af verbet torquere 'sno, vride'.

Også kendt som

snoning

Et simpelt eksempel på torsion er en homogen, cirkulær cylinder, hvis endeflader er vinkelrette på cylinderaksen (her tænkt lodret). Fastholdes den nederste endeflade, mens den øverste påvirkes af kraftmomentet M om aksen, vil den øverste endeflade drejes en vinkel θ i forhold til den nederste. Alle andre tværsnit af cylinderen drejes en vinkel, som aftager jævnt mod nul ned gennem cylinderen. Har cylinderen radius R og længde L, er det nødvendige kraftmoment M = GπR4θ/2L, hvor G er materialets forskydningsmodul.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig