Tvang er at udføre noget, som patienten eller borgeren modsætter sig, dvs. at tvang i behandling og pleje indeholder et element af fysisk magtanvendelse.

Et eksempel på tvang er tvangsindlæggelse på en lukket psykiatrisk afdeling af en psykotisk patient, som er til fare for sig selv eller andre. Selve transporten til afdelingen kan indeholde fysisk magtanvendelse. At afdelingen er lukket, betyder at patienten er fysisk forhindret i at forlade den.

Lovgivning om tvang

Alle anvendelse af tvang kræver hjemmel i lovgivningen. I psykiatrien kræves at et læge har konstateret at patienten er psykotisk. Patienter som er varigt inhabile, fx pga. demens, kan behandles med tvang, hvis behandlingen er nødvendig for at undgå et væsentligt forringet helbred. Alderen for juridisk myndighed er 18 år, men aldersgrænsen for brug af tvang overfor børn er 15 år.

Etiske udfordringer i tvang

Det er etisk problematisk at tvinge en patient til noget, men kan også være etisk problematisk ikke at gøre det. De fire principper i medicinsk etik at gøre godt, at respektere selvbestemmelse, ikke at skade, og at være retfærdig, angiver de grundlæggende principper, der skal afbalanceres mod hinanden. I beslutninger om tvang er det især afvejningen af princippet om at gøre godt mod princippet om patientautonomi, der er på spil.

I behandlingen af børn, har tvang tidligere været almindeligt udbredt. Men udviklingen er gået i retning af information og forhandling med barnet. Metoder til afledning og smertelindring bruges når der er behov for indgreb der medfører smerte eller ubehag såsom blodprøvetagning eller sugning i næsen eller svælget.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig