tyndtarmssvulster

Godartede svulster udgør ca. ¹/₃ af de svulster, der findes i tyndtarmen. De kan være udgået fra tarmens slimhinde, fra muskulaturen eller fra tarmens kar-, nerve- eller fedtvæv. Afhængigt af udgangspunktet kan svulsterne være polypper i slimhinden (adenomer) eller knuder i tarmvæggen, fx fedtsvulster (lipomer). Især adenomer kan med tiden omdannes til kræft. Dette gælder dog ikke ved Peutz-Jeghers' syndrom, som er en dominant arvelig sygdom, der viser sig ved talrige polypper af en særlig type (hamartomer), især i den øverste del af tyndtarmen, og pigmentering omkring mund og øjne.

Ondartede svulster, tyndtarmskræft, er sjældne. Tyndtarmen udgør 90 % af fordøjelseskanalens indre overflade, men kun få af fordøjelseskanalens kræftsvulster opstår i tyndtarmen. De repræsenteres nogenlunde ligeligt af adenokarcinomer, som er kræft, der udgår fra kirtelvæv, lymfekræft (lymfomer) og neuroendokrine tumorer. Gastrointestinal stromal tumor (GIST), som udgår fra bindevæv i tarmen, forekommer også. Metastaser til tyndtarmen er langt hyppigere end svulster, der opstår primært i tyndtarmen.

Svulsten kan i mange tilfælde påvises ved CT-scanning, evt. ved endoskopi eller kapselendoskopi. Diagnosen stilles ved vævsprøve (biopsi).

Behandlingen er kirurgisk med fjernelse af det tarmstykke, hvor svulsten sidder samt det tilhørende tarmkrøs. Medicinsk behandling kan komme på tale, især ved lymfomer eller hormonproducerende svulster.

• kræft
• adenom
• neuroendokrine tumorer