Tyndtarmskræft er kræft der er opstået i tyndtarmen. Af ukendte årsager er tyndtarmskræft sjælden, på trods af at tyndtarmen udgør 3/4 af fordøjelseskanalen samt at cellerne, der beklæder indersiden af tyndtarmen, har høj vækst.
kræft i tyndtarmen
Der er omkring 250 nye tilfælde af tyndtarmskræft hvert år i Danmark. Til sammenligning er der årligt omkring 5000 tilfælde af tyktarmskræft og endetarmskræft.
Af kræfttumorerne i tyndtarmen er omkring halvdelen såkaldte adenokarcinomer, der er kræft, som udgår fra kirtelvæv. Resten er tilhører grupperne neuroendokrine tumorer (karcinoide tumorer), lymfomer og sarkomer, herunder gastro-intestinal stromal tumor (GIST).
Risikofaktorer for udvikling af adenokarcinom i tyndtarmen er sparsomt belyste. En del arvelige syndromer giver øget risiko for udvikling af adenokarcinom, bl.a. familiær adenomatøs polypose, Lynch syndrom, Gardners syndrom og Peutz-Jeghers' syndrom. Cøliaki og inflammatorisk tarmsygdom, herunder Crohns sygdom, medfører også lettere øget risiko for tyndtarmskræft.
Symptomer og tegn på tyndtarmskræft er normalt smerter og vægttab, sjældnere udvikling af tarmslyng (ileus). Tumoren kan også forårsage blødning fra tarmen og medføre blodmangel. Kræft i tolvfingertarmen medfører hyppigt kvalme og opkastninger.
De neuroendokrine tumorer kan debutere med samme symptomer eller med paraneoplastiske symptomer, som skyldes frigivelse af hormoner fra tumorcellerne, herunder insulin, glukagon, serotonin, gastrin, etc.
Tyndtarmskræft kan påvises med endoskopisk undersøgelse via munden (øverste del af tyndtarmen) eller via tyktarmen (nederste del af tyndtarmen), eller med kapselendoskopi, hvor den, der skal undersøges, sluger en kapsel, der indeholder et kamera. Diagnosen kan også stilles ved operation af tyndtarmen, som kan være nødvendig ved stop i tarmpassagen (ileus) eller hul i tarmvæggen. Sygdomsudbredelsen undersøges ved CT-scanning. Personer med neuroendokrine tumorer udredes desuden med PET-scanning, tumormarkør i blodet (chromogranin A) og evt. hormonanalyser. Den endelige diagnose stilles ved undersøgelse af vævsprøve (biopsi) fra svulsten.
Behandlingen er først og fremmest kirurgisk fjernelse af svulsten, hvis denne ikke har spredt sig. Tarmfunktionen kan normalt bevares. Efter fjernelse af adenokarcinom i tidlige stadier kan efterbehandling med kemoterapi som ved tyktarmskræft komme på tale. Hvis svulsten er af typen lymfom, bliver behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling ofte aktuelt.
Personer med adenokarcinom i tyndtarmen, som ikke kan helbredes, kan ofte lindres med kemoterapi som ved tyktarmskræft.
Behandling af neuroendokrine tumorer, som har spredt sig, er kompleks og afhænger især af svulstens aggressivitet, som bestemmes ved histologisk undersøgelse af vævsprøven. Mindre aggressive (lavmaligne) svulster kan behandles med cellevæksthæmmende somatostatin-analoger, radioaktive stoffer, biologiske lægemidler og kemoterapi, mens aggressive (højmaligne) svulster oftest behandles alene med kemoterapi.
Prognosen for den enkelte person er afhænger af typen af kræfttumor og udbredelsen på diagnosetidspunktet.
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.