Vifte, flad, ofte halvcirkelformet genstand, som bevæges med hånden for at skabe kølende luftstrømme; fremstillet af malet eller broderet stof, fjer, kniplinger og papir, med ribber af træ, elfenben, perlemor, metal o.l. Slaver med vifter ses på assyriske og egyptiske relieffer bag fornemme folk, fx ved måltidet. I middelalderen brugtes liturgiske vifter i kirken (se flabellum), og kvinder bar en fjervifte hængende i en kæde fra bæltet; den foldbare vifte kom til Europa fra Orienten ca. 1600. Viften var et meget væsentligt tilbehør til især 1700-t.s kvindedragt, men benyttedes også af mænd; et særligt signalsprog blev udviklet til koketteri og intriger. Malere som J.-H. Fragonard og A. Watteau leverede motiver til særlig kostbare vifter. Fra midten af 1800-t. anvendtes vifter mest til selskabsbrug om aftenen. Elektriske vifter skaffer i dag kølende luft på kontorer og i hjemmet, se ventilatorer.