Temperatur (søernes miljø)

Hvis vandet stod bomstille i en given sø, ville temperaturen falde brat med dybden, men i virkeligheden er der altid en vis opblanding i vandsøjlen pga. vinden, som skaber hvirvler, der blander vandet rundt. Jo kraftigere vinden er, og jo længere strækning langs søoverfladen den har at virke på, jo større bølger og hvirvler opstår der, og desto længere ned i vandsøjlen rækker omrøringen (figur 13-7). Ved nattens afkøling af overfladevandet skabes der også omrøring, fordi koldt vand er tungt og synker. Den mekanisme er især vigtig i damme og små vindbeskyttede søer, hvor vindes omrøring af vandsøjlen er lav.

I store søer som Esrum Sø kan der efter kraftig og langvarig vind fra samme retning ske det, at overfladevandet presses fra søens læende ned til den modsatte. Vandstandsforskellen kan komme op på 1 m. Når vinden lægger sig igen, skaber vandstandsforskellen langsomme vipninger af hele søens vandmasse og strømning af vand fra det vindstuvede til det ikke vindstuvede område. Har søen et springlag (se næste afsnit) vipper det med, så skiftevis varmt overfladevand og koldere vand i springlaget vipper frem og tilbage over de dele af bunden, som er i kontakt med springlaget. Der foregår også vandstrømning hen over springlaget, og det skaber en vis opblanding af overfladevand og bundvand igennem springlaget.

I det sene forår og om sommeren er solindstrålingen stor, og der afsættes så meget varmeenergi nær overfladen, at der kan opstå så store forskelle i vandets temperatur og massefylde, at vinden kun kan omrøre vandmassen et vist stykke ned i vandsøjlen, men ikke helt til bunden. Det varme overfladevand er lettere og flyder oven på det koldere og tungere bundvand. Imellem de to vandmasser ligger et relativt tyndt vandlag, hvor temperaturen ændrer sig meget hurtigere inden for ganske korte, vertikale afstande, end i vandmasserne over og under det. Temperaturen springer så at sige i laget, og derfor kaldes det springlaget (se også boks 13-1).

Temperaturforskellen kan gradvist forstærkes i løbet af sommeren, fordi overfladevandet og dermed det øverste af springlaget gradvist bliver varmere af Solen, mens det kolde bundvand og det nederste af springlaget er fysisk afskåret og ikke, eller kun i meget beskedent omfang, varmes op. I forsommeren kan et springlag f.eks. opstå ved en overfladetemperatur på 10 °C og en bundtemperatur på 8 °C. Senere på sommeren er overfadetemperaturen måske nået op på 18 °C, mens den stadig er 8 °C ved bunden, og temperaturforskellen gennem springlaget er blevet forstærket til hele 10 °C (figur 13-8). Springlaget forsvinder atter om efteråret, fordi den solindstråling, der skaber opvarmningen, bliver mindre, mens vinden ofte bliver stærkere.

Springlaget er vigtigt, fordi det ikke alene skaber temperaturforskelle, men også forskelle i f.eks. iltindholdet og indholdet af andre stoffer i vandlagene over og under det. Forskellene opstår, fordi springlaget udgør en fysisk barriere, der lukker bundvand af fra kontakt med luften og med overfladelagene. For iltens vedkommende sker der f.eks. det, at vandet under springlaget sædvanligvis modtager meget lidt lys, så det hverken kan få ilt fra fotosyntesen eller fra atmosfæreluften over søen. De i kapitlet Vandløbenes forurening omtalte nedbrydningsprocesser forløber imidlertid fortsat i bundlaget, så derfor oplever bundvandet i næsten alle danske søer et markant iltsvind, og sædvanligvis bliver det helt iltfrit i løbet af sommeren (figur 13-2). Også næringsstofindholdet og f.eks. surhedsgraden varierer mere fra overflade til bund i søer med springlag end i andre søer (se nærmere i de følgende afsnit).

Ikke alle søer danner springlag, og det befinder sig også på forskellige dybder og varer ikke lige længe. Det ene yderpunkt er små, brunvandede skovsøer, som er vindbeskyttede og oplever kraftig lyssvækkelse i de allerøverste meter. Her ligger springlaget i 1-4 m’s dybde og varer fra tidligt forår til sent efterår (figur 13-1). Det andet yderpunkt udgøres af Mossø ved Skanderborg, der aldrig danner et stabilt springlag om sommeren, fordi den med sin længdeakse i øst-vest-retningen ligger meget udsat for den herskende vestenvind. Vinden er stærk nok til at bryde de mindre lagdelinger, der opbygges i vindstille perioder.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Temperatur.

• Forrige afsnit er Lys
• Næste afsnit er Surhedsgrad