Vandbevægelser og vandmængder

Den stadige strøm er vandløbets særlige kendetegn, men strømmens retning og hastighed i det enkelte punkt ændrer sig hele tiden. Strømmen kan nemlig pege i alle mulige retninger, også på tværs af vandløbet og op mod hovedstrømmen bag store sten og sving. Når strømmen tvinges op over store sten, får den særlig fart, mens vandet bag stenene til gengæld ligger i strømlæ (se Livsbetingelser i vand).

Strømhastigheden i et enkelt punkt svinger op og ned mange gange i sekundet. Man taler derfor om, at vandbevægelsen er turbulent, fordi den både ændrer retning og hastighed i et givet punkt (se også Livsbetingelser i vand og de følgende afsnit). Det skyldes, at store og små hvirvler hele tiden passerer forbi. Man kan selv se hvirvlerne i vandløbets overflade, og man kan iagttage, hvordan ørreden hele tiden må korrigere med halen og finnerne for at kunne forblive på det samme sted i strømmen. Især på sandbund kan man se sandkornene komme hoppende, falde til ro på bunden og et øjeblik efter blive ramt af en jetstrøm, der atter løfter dem op i vandet og sætter dem i bevægelse.

De vandmængder, der løber igennem vore vandløb, stammer dels fra overfladeafstrømningen (se boks 5-1), dels fra grundvandet. Afstrømningens størrelse bestemmes af nedbørsmængden og fordampningen. I perioden 1970-2000 var den årlige nedbør 910 mm som gennemsnit for Jylland og 730 mm på Øerne. Fordampningen fra jorden var omtrent 515 mm om året i Jylland mod 530 mm på Øerne (se boks 5-1). Den større fordampning på Øerne skyldes de lerholdige jorder, der holder godt på vandet, og dermed giver planterne mulighed for at optage og fordampe vand, mens sandjorderne i Midt- og Vestjylland lader vandet sive hurtigt igennem sig til grundvandet. Da den årlige vandindvinding lå på 15 mm i begge landsdele, var det beregnede overskud af vand årligt på 380 mm i Jylland og omtrent det halve, 185 mm, på Øerne. Målinger af den vandmængde, der årligt strømmede igennem i vandløbene, lå på 370 mm i Jylland og 205 mm på Øerne, hvilket er rimeligt tæt på de beregnede værdier.

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Afsnit fortsætter her.

Et er, at vandløbene i Jylland får mere vand direkte fra nedbøren, end de gør på Øerne. Noget andet er, at de også får mere grundvand tilført, nærmere bestemt 280 mm om året i Jylland og kun 120 mm på Ørene. Da grundvandet er et stort og relativt stabilt vandmagasin, vil den vandmængde, der løber i vandløbene, variere meget mindre gennem året i Jylland end på Øerne (boks 5-1). Den gennemsnitlige månedlige vandmængde i den altovervejende grundvandsfødte Karup Å er som eksempel blot 30 % større om vinteren end om sommeren, mens den er næsten 10 gange større om vinteren end om sommeren i Tryggevælde Å, hvor grundvandsbidraget er beskedent.

Lægges der til alt dette, at vandløbenes opland er større i Jylland end på Øerne, har man forklaringen på, at vandløbene er små og usle på Øerne sammenlignet med de vandrige jyske åer.

Nedbør og afstrømning er i øvrigt ikke jævnt fordelt inden for de to landsdele. De kortlagte forskelle er faktisk ganske markante. I visse egne i Midt- og Vestjylland ligger den gennemsnitlige årlige afstrømning til vandløbene på mere end 600 mm, mens den i visse egne i Vendsyssel ligger på under det halve (figur 5-4). På Midtsjælland er den årlige afstrømning omkring 200 mm, mens den i Københavns nordlige forstæder og omkring Roskilde er under 100 mm. I tørre år er afstrømningen om sommeren praktisk talt nul nær Roskilde og Køge, og da Københavns vandforsyning tapper drikkevand fra sine boringer i netop disse områder, tørrer kilder og bække helt ud. De små vandløb i klipperne på Bornholm tørrer også ud om sommeren i tørre år. Finder man alligevel en smule vand i vandløbene i tørre somre, kan det udelukkende dreje sig om spildevand, som giver et ret konstant bidrag til afstrømningen året rundt.

Det kommer måske som en overraskelse for de fleste, at nedbøren over Danmark og den vandmængde, der løber gennem vandløbene er steget markant fra 1925 til 2000. Det hænger sandsynligvis sammen med globale temperaturstigninger, som giver større fordampning over land og vand og større nedbør i vores del af verden. På otte klimastationer jævnt fordelt over landet steg årsnedbøren med 35-225 mm i løbet af de 75 år. Afstrømningen til 16 større vandløb, der ikke var påvirkede af vandindvinding, steg med mellem 26 og 218 mm. Stigningen i såvel nedbør som vandmængde var mest markant i Sønderjylland. I Gudenå og Skjern Å, de to største åer i Danmark, steg afstrømningen fra 400 til 480 mm om året fra 1920 til 1995, altså med 20 % (figur 5-5). I Århus Å faldt afstrømningen til gengæld en smule pga. øget indvinding af vand til Århus.

I det varmere klima, man forventer i nærværende århundrede, forudsiger modelberegninger endnu mere nedbør. Fra perioden 1960-90 til 2070-2100 spås afstrømningen at ville stige med 9-34 %. Men ændringer i nedbør og afstrømning i fremtiden vil variere en del med beliggenheden og undergrunden. I de grundvandsfødte vandløb, der afvander en sandet eller gruset undergrund, vil stigningen i vandmængde være den samme året rundt (figur 5-6). Men i vandløb på lermoræne med et lille grundvandsbidrag vil den større nedbør fra efterår til forår og den øgede fordampning ved de højere temperaturer i høj- og sensommer betyde, at vandmængden bliver større fra efterår til forår, mens den til gengæld bliver mindre i sensommeren. Især de små vandløb vil opleve en øget risiko for at tørre ud i sensommeren.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Vandbevægelser og vandmængder.

• Forrige afsnit er Vandløbenes miljø
• Næste afsnit er Vandløbenes fysiske form