Naturen i Danmark

Vandløbsvedligeholdelse

Figur 12-12. Nænsom grødeskæring med le sørger for, at vandet kan afledes hurtigt gennem en strømrende, samtidig med at planter og dyr stadigvæk kan trives i en stor del af åen.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Figur 12-13. De lovpligtige bræmmer langs vandløbene skulle holde en del organiske og uorganiske partikler tilbage fra dyrkningsjorden, men som det ses er det ikke altid tilfældet. Og næringssaltene, der findes opløst i drænvandet, tilbageholdes slet ikke. De er heller ikke til megen nytte som skjul og sværmningssted for de voksne vandløbsinsekter.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Figur 12-14. Bliver hele ådalen udlagt som udyrkede enge, der fra tid til anden oversvømmes af åens vand, kan næringssaltene i stort omfang tilbageholdes eller fordampe op i luften. Samtidig kan de voksne vandinsekter finde både skjul og steder, hvor de kan sværme.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Figur 12-10. Skematisk tegning der viser, hvordan vandstanden i vandløb stiger, efterhånden som planterne vokser op. Hvis åen vedblivende skal kunne transportere den samme mængde vand væk uden at gå over sine bredder, skal den oprenses, eller planterne skal fjernes.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Figur 12-11. Når oprensningen foregår med gravemaskine, fjernes bundens øverste lag og kastes op på bredden.

.
Licens: Begrænset anvendelse

For at kunne opfylde vandløbslovens formål om at sikre vandløbenes evne til at aflede vand er der for alle større vandløb udarbejdet regulativer, som indeholder bestemmelser om vandløbets skikkelse, dvs. dybde eller bundkote, bredde, skråningsanlæg, fald og vedligeholdelse.

Traditionel vandløbsvedligeholdelse

Regulativerne har traditionelt været udarbejdet med henblik på, at afledningen af vand hele tiden skulle være optimal. Derfor bestod vandløbsvedligeholdelsen af skæring af planterne (grødeskæring), opgravning og uddybning af bunden og slåning af vegetationen langs bredderne.

Når man vil holde vegetationen nede, skyldes det, at planter øver modstand mod vandbevægelsen og derfor nedsætter den gennemsnitlige strømhastighed i vandløbet. Det fører til opstuvning af vand (figur 12-10) og giver problemer med afledning af vand fra markerne, fordi drænledningernes udløb kommer under vand, og der er risiko for oversvømmelse af de omkringliggende arealer.

I mindre vandløb foretages grødeskæringen ofte manuelt med le eller buskrydder, mens der i større vandløb anvendes specielle maskiner. Maskinerne er mest effektive, hvis dybden er ens i hele vandløbsprofilet, og derfor fjernes alle større sten og grene.

Regulativerne angav tidligere, om planterne skulle slås en eller flere gange om året, uanset om der var udsigt til oversvømmelse eller ej. Ligeledes blev der regelmæssigt foretaget opgravning af bunden, når bundfældet materiale havde hævet den 10 cm over den kote, der var angivet i regulativet. Opgravningen foregik med store gravemaskiner, som uddybede vandløbet til 20 cm under regulativets bundkote (figur 12-11).

Forbedret vandløbsvedligeholdelse

De effektivt vedligeholdte vandløb blev reelt for brede og for dybe i forhold til den vandmængde, de afledte. Konsekvensen blev, at man om sommeren med lav vandføring bare havde en sjat langsomt flydende, iltfattigt vand i bunden af en uddybet rende med ensartede bundforhold. Det har man siden forsøgt at råde bod på med såkaldt nænsom grødeskæring, udyrkede bræmmer og våde enge langs vandløbene (se de følgende afsnit og boks 12-2).

Nænsom grødeskæring

Med vandløbslovens revision i 1982 blev det bestemt, at vandafledningen skulle sikres under hensyntagen til de miljømæssige krav, der fastsættes ved anden lovgivning (bl.a. miljøbeskyttelsesloven, nu naturbeskyttelsesloven og miljømålsloven). Vedligeholdelsen af vandløb skulle med andre ord foregå på en for miljøet mere skånsom måde.

Grødeskæringen kan derfor nu foregå ved, at kun en del af planterne fjernes, således at der skabes en slynget strømrende igennem vegetationen (figur 12-12). Det genskaber varierede bundforhold og slyngninger på vandløbet samtidig med, at det normalt sikrer afledning af vandet. Det kan dog betyde, at man i somre med megen nedbør må acceptere en vis oversvømmelse af de marker, som tidligere var en del af vandløbets fugtige miljø, for herved at opnå den ønskede biologiske kvalitet og sikre, at vandløbet lever op til den biologiske målsætning (boks 12-3 og 12-4).

Ved kun at skære i strømrenden vil det også være muligt for bundpartikler at aflejre sig nær bredderne, så bunden her bliver hævet og efterhånden bliver bevokset med sumpplanter, mens egentlige vandplanter ude under vandet går tilbage i mængde.

De gamle regulativer med deres meget håndfaste bestemmelser har dog forhindret, at den mere miljøvenlige vedligeholdelse har slået effektivt igennem, og det er først nu mere end 20 år efter vandløbslovens ændring, at en mere skånsom vedligeholdelse er reglen snarere end undtagelsen og endda kun i vandløb med en høj målsætning (se boks 12-3).

Udyrkede bræmmer og våde enge

Med en ændring i vandløbsloven indførte man i 2012 en 10 m bred dyrkningsfri bræmme langs alle vandløb. Formålet med denne bræmme er, at man skal undgå en direkte strøm af næringssalte og jordpartikler fra marken til vandløbet. Endvidere giver et sådant permanent bevokset areal en mere stabil bred, hvor udskridninger forekommer sjældnere. Bræmmerne må græsses, men der skal være hegn mindst 1 m fra vandløbet for at undgå, at kreaturer træder brinken ned.

Bræmmerne er relativt gode til at tilbageholde jordpartikler med næringssalte, især fosfor, der med overfladevand føres fra dyrkningsjorden til vandløbet. Men de har ingen indflydelse på de opløste kvælstofsalte, som afgrøderne ikke har optaget og som med drænvand og grundvand føres under bræmmerne ud i vandløbet. Bræmmernes evne til at fungere i samspil med vandløbenes insekter er desuden minimal (figur 12-13).

Anderledes forholder det sig med de udyrkede enge langs vandløbene (figur 12-14 og boks 12-5). Hvis drænene fra dyrkningsjorden stoppes ved engenes begyndelse, vil det næringsrige drænvand skulle passere gennem engjorden med alle dens planter på dets vej til vandløbet. I dette våde miljø bliver store dele af kvælstofsaltene omdannet til luftformigt kvælstof, som fordamper væk fra jorden. Her vil også hele samspillet mellem landjorden og vandinsekternes voksenliv med deres fødesøgning, danse og andre parringsritualer kunne udfolde sig (se Vandløbenes smådyr og de følgende afsnit).

Det samme vil kunne ske, hvis fremtidens bræmmer, som det har været intentionen, bliver 10 m brede.

Konsekvenser

Plantearter med vækst i toppen af skuddene som vandaks og vandranunkel kan ikke vokse videre, når vækstpunktet fjernes, og de vil efter gentagne skæringer gå til grunde. Derimod kan arter med vækstpunkt ved grunden af skuddet og tæt på vandløbsbunden, f.eks. pindsvineknop, fortsat vokse. Kraftigt vedligeholdte vandløb er derfor karakteriserede af store, ensformige bevoksninger af planter med lange båndblade fra vandløbsbunden. Artsrigdommen er markant mindre i vandløb med grødeskæring end i vandløb uden grødeskæring.

Når planterne er fjernet, bliver lysforholdene på bunden gode, hvilket giver mikroalger som f.eks. den trådformede grønalge Cladophora en mulighed for hurtigt at vokse op (se figur 12-2). Udviklingen af disse alger kan medføre store svingninger i iltindholdet, fordi deres stofskifte er meget intensivt: Om dagen er vandet overmættet med ilt, og om natten er iltindholdet så lavt, at det kan blive et problem fra smådyrene.

Når planterne forsvinder, forsvinder også den biofilm og de smådyr, som lever på deres blade. Til gengæld bliver betydningen af bundens organismer større. Det betyder, at der optræder relativt flere gravende dyr, som er tilpasset til dårlige iltforhold.

Ved en sammenligning af 17 kraftigt vedligeholdte vandløb med 16 naturligt løbende vandløb fandt man, at antallet af ferskvandstanglopper, slørvinger, døgnfluer og vårfluer var faldet markant i de kraftigt vedligeholdte vandløb sammenlignet med de naturlige – for de tre sidstnævnte dyregruppers vedkommende var også antallet af arter gået tilbage (tabel 12-2).

Den samlede mængde af dyr kan være betydeligt mindre ved kraftig vedligeholdelse, og mængden af byttedyr for fiskene er derfor reduceret. Sammen med den ensartede bund betyder det væsentligt forringede forhold for fiskene, og især ørreden går voldsomt tilbage. I ovennævnte undersøgelse var ørredbestanden i de kraftigt vedligeholdte vandløb kun en femtedel af den, man fandt i de naturlige vandløb (tabel 12-2).

Dyr Naturvandløb Vedligeholdte vandløb
Ørred 108 22
Ferskvandstanglopper 790 420
EPT, individer 434 108
EPT, arter 7,7 3,6
Tabel 12-2. Antal individer af ørreder, ferskvandstanglopper og antal arter og individer af døgnfluer (Ephemeroptera), slørvinger (Plecoptera) og vårfluer (Trichopetra) i 16 naturvandløb og 17 vedligeholdte vandløb. Antallet af ørreder er angivet pr. 100 m2, mens antallet af smådyr er relativt angivet pr. prøve. Døgnfluer, slørvinger og vårfluer kaldes tilsammen EPT. Efter Pedersen, 2003.

Vedligeholdelse af vandløbets bredder omfatter slåning af kantvegetationen og fjernelse af træer. Det medfører færre skjulesteder for ørreder, der har standpladser under udhængende brinker, og øget lystilgang til vandløbet. Derfor vokser vandløbets planter hurtigere, hvilket øger behovet for hyppigere grødeskæring.

Skånsom vandløbsvedligeholdelse har givet bedre betingelser for bunddyr og fisk, men for at sikre vandafledningen sker den delvise fjernelse af grøden nu hyppigere, hvilket fortsat fastholder plantesamfundene i en tilstand, som langtfra er optimal.

Boks

Nymfen af flodguldsmed, Ophiogomphus cecilia, er fredet i Danmark og regnes for truet i Europa. Den er nu registreret fra den restaurerede del af Skjern Å. Den voksne guldsmed ses på figur 9-23.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Vandranke er en sjælden plante i Europa. I Danmark findes den nu kun i Skjern Å-systemet. Det er derfor glædeligt, at den tilsyneladende kan vokse i de genslyngede partier.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Boks 12-5.

Skjern Å

Nymfen af flodguldsmed, Ophiogomphus cecilia, er fredet i Danmark og regnes for truet i Europa. Den er nu registreret fra den restaurerede del af Skjern Å. Den voksne guldsmed ses på figur 9-23. Foto: N. Sloth, Biopix

Den nedre del af Skjern Å blev så sent som i 1960’erne kanaliseret og inddiget, og de omkringliggende vådområder afvandet og omdannet til marker. Skjern Å er vores største vandløb målt på den mængde vand, der føres fra oplandet til havet (her Ringkøbing Fjord). Vandløbssystemets 2000 km vandløb var alt overvejende blevet udrettet og uddybet langt tidligere. Omme Å, som er et stort tilløb til Skjern Å, har dog i et vist omfang undgået udretning, måske fordi en stor del af åen løber gennem militære øvelsesområder.

Med den generelle kanalisering af Skjern Å fik næringssalte og jern fra de vestjyske sandjorde en hurtig transportvej ud til Ringkøbing Fjord, som blev mere og mere forurenet med det resultat, at mange fisk og fugle forsvandt. På den baggrund besluttede Folketinget i 1987 at genskabe åens selvrensning. Den nederste del af Skjern Å skulle føres tilbage til sit oprindelige løb i de gamle snoninger, og det oprindelige vådområde med de årstidsbestemte oversvømmelser skulle gendannes. Det blev dog hurtigt klart, at det gendannede vådområde var alt for lille til at rense vandet for kvælstof. Alligevel blev projektet fastholdt.

I 2002 var projektet gennemført. Efter afslutningen fremstod det 21 km2 store landskab som en åben ådal med en stor, slynget å omkranset af en mosaik af enge, lavvandede søer, enkelte krat og begyndende siv- og rørskovsdannelser (se figur 23-8). Engene afgræsses for at forhindre, at vådområderne vokser til i rørskov. Landskabsmæssigt har projektet været en stor succes, og de mange nye vådområder huser i dag et imponerende fugleliv.

I hovedløbet er 19 km lige kanal blevet til 26 km slynget vandløb. Det vil sige, at vandløbets gennemsnitlige fald i teorien bliver mindre. Det er dog ikke tilfældet, idet det kunstige, 1,5 m høje fald ved Kodbøl blev fordelt ud på det nye løb, så faldet og dermed strømhastigheden er nogenlunde den samme som før restaureringen.

De første år har der ikke uventet være en kraftig bevægelse af sand ned gennem det nye vandløb, og før denne sandbevægelse er blevet meget mindre, kan planter og dyr have svært ved at få fodfæste. Sand, der „løber“ ned ad et vandløb, giver nemlig den mest golde bund, man kan finde i vandløb. Efter de første 2 år var der næsten lige så mange arter på sandbund i det nye vandløb som opstrøms, men langt færre individer. På grus- og stenbund var dyrelivet på de nye strækninger stort set som opstrøms.

I Skjern Å findes der en række sjældne planter og smådyr, som kun findes her eller ganske få andre steder i Danmark. På lidt længere sigt skulle disse arter gerne blive begunstiget af restaureringen. Om det vil ske, ved man ikke endnu, men tilsyneladende er ingen af de sjældne arter gået tilbage. Laksen har fået lettere ved at nå op til sine gydepladser, idet styrtene ved Kodbøl er fjernet. Til gengæld bliver flere nedvandrende laksesmolt ædt af rovfiskene i de nydannede søer (se Vandløbenes fisk og de følgende afsnit).

Vandranke er en sjælden plante i Europa. I Danmark findes den nu kun i Skjern Å-systemet. Det er derfor glædeligt, at den tilsyneladende kan vokse i de genslyngede partier. Foto: U.N. Nielsen.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Vandløbsvedligeholdelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Det sker

Lars Findsen

Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.

Novo Nordisk

Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.

Zohran Mamdani

Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet