Carl Jensenius

Carl Jensenius, 28.1.1726-3.11.1795, læge. Født på Vemmetofte, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Frue k.). Forældrene døde meget tidligt og J. opdroges på hoffets bekostning. Han blev student 1745 fra Ålborg. Han begyndte med at studere filologi og historie, men gik snart over til naturhistorie og medicin. 1749–54 var han alumnus på Borchs kollegium og gjorde sig her meget bemærket ved sammen med C. F. Rottbøll, der også var medicinsk student, i 1752 at reducere G. C. Oeder ved hans disputats pro loco. J.s udmærkede latinske sprog og hans urbane tone vakte særlig interesse for ham, og 1753 blev han sekretær i Collegium medicum. Han var i begyndelsen meget flittig, men det gik ham her som på andre områder at han manglede udholdenhed. 1754 blev han kgl. vicebotanicus, 1755 dr.med. (Pyretologia sive doctrina febrium ad methodum el expehentiam revocala) og s.å. læge ved opfostringshuset hvor han forblev til 1771. Da han hørte at C. F. Rottbøll 1756 søgte om at blive professor designatus kom han også med ansøgning herom, men Rottbøll var kommet først. Der var stemning i konsistorium for at indstille ham til overmedicus ved det nyoprettede Frederiks hospital, men det udtaltes dog ikke i indstillingen. Han fik imidlertid stillingen, men beholdt den kun til 1761 efter stridigheder med Simon Crüger. J. var meget interesseret i nye kurmetoder, beskæftigede sig med elektricitet i medicinens tjeneste og var i 769–84 medlem af kommissionen for koppe-inokulationen. I Mercure Danois findes en del meddelelser fra ham og gode iagttagelser fra hospitalet, men et større manuskript brændte. -Hofmedicus og justitsråd 1768. Livlæge med etatsråds rang 1775.