Carl de Fontenay

Carl de Fontenay, Carl Frederik le Sage de Fontenay, Charles Frédéric le Sage de Fontenay, 26.1.1723-18.1.1799, søofficer. Født i Kbh. (Fransk ref.), død sst., begravet sst. (Ref.k.). de F. blev kadet 1732, sekondløjtnant 1740, premierløjtnant 1741, kaptajnløjtnant 1746, kaptajn 1753, kommandørkaptajn 1758, kommandør 1766, schoutbynacht 1770, viceadmiral 1776 og admiral 1790. Han var 1742-43 i engelsk tjeneste og blev 1748 skoleofficer ved søkadetkompagniet. 1752-53 var han chef for fregatten Blaaheyren der sendtes til Middelhavet i anledning af stridigheder med Barbareskstaterne. Han afsluttede traktater med Tunis og Tripolis og lå med fregatten på Saffias red i Marokko, da fregatten Falster, chef kaptajn S. Hooglandt, sprang i luften. 1754 blev han næstkommanderende ved søkadetkompagniet og var s.å. chef for kadetskibet, fregatten Christiansø, 1755 chef for orlogsskibet Slesvig til Algier med gaver til beyen, 1757 flagkaptajn i eskadren og 1758 chef for Slesvig i eskadre. Dec. 1758-juli 1770 var de F. chef for søkadetkompagniet. Han var en meget kundskabsrig mand, indlagde sig stor fortjeneste i denne stilling og bidrog meget til den store anseelse søkadetakademiet efterhånden fik. Han fastsatte bestemmelser for hvad der skulle gennemgås i de forskellige fag og fik 1763 indført faste eksaminer der måtte bestås inden en kadet kunne bringes i forslag til at udnævnes til officer. Han havde en særlig evne til at finde og udvikle gode evner hos kadetterne. 1771 blev han divisionschef, 1773 formand for kommissionen vedrørende flådens takkelads- og inventariegods og 1777 formand i kommissionen om Kbh.s søforter der afgav betænkning 1787 og derved gav stødet til at batteriet Trekroner, der kom til at spille en vigtig rolle i slaget på Reden, blev opført, de F. havde stor indsigt i og interesse for søtaktik og udgav 1779 en signalbog for den danske flåde der særlig tilsigtede at simplificere ordregivning under kamp. 1779, -81 og -82 var han chef for de udrustede eskadrer og havde her, ligesom også under evolutionsøvelserne 1785, rig lejlighed til at opdrage officererne til søkrigere. 1788 blev han ved overkrigssekretær Fr. C. Rosenkrantz' afgang 1. deputeret i admiralitets- og kommissariatskollegiet og fik bolig i Admiralitetsgården i Størrestræde, indtil gården ved den store ildebrand 1795 nedbrændte. 1796 afgik han fra kollegiet. Han ejede Gamle Vartov på Strandvejen som han solgte til staten til korntørringsmagasin. de F. var menighedsældste i den fransk-reformerte menighed.