Chr. I. Baastrup

Chr. I. Baastrup, Christian Ingerslev Baastrup, 24.1.1885-24.10.1950, læge. Født i Kbh. (Jac.), død på Rigshosp. i Kbh., begravet sst. (Ass.). B. blev student 1902 fra Borgerdydskolen i Kbh. og 1909 medicinsk kandidat. Efter at have gjort kandidattjeneste på forskellige hospitaler og været assistent på otolaryngologiske og oftalmologiske afdelinger var han 1911-13 assistent på Rigshospitalets røntgehklinik, en tid konst. chef og helligede sig derefter væsentlig røntgenologien. Fra 1912 var han røntgenolog ved professor Lorentzens klinik. Han var assistent ved Kommunehospitalets røntgenklinik 1913-14, ved Bispebjerg hospitals røntgenklinik 1914-21, konst. chef sst. jan.-juni 1922 og chef fra juli 1922 til marts 1935, da han udnævntes til overlæge sst. Han var næstformand i Dansk radiologisk selskab 1923-24, formand 1925-26, medstifter af Nordisk forening for medicinsk radiologi 1919 og generalsekretær i denne forening 1919-21 og 1925-33, tillige generalsekretær ved skandinaviske radiologkongresser i Kbh. 1921 og 1927 og i Oslo 1930, delegeret for Danmark ved radiologkongresserne i Paris 1931, Zürich 1934 og Chicago 1937. Han var medarbejder ved Acta radiologica, de senere år "Redactor", samt ved Radiologische Rundschau. Også i det faglige arbejde deltog han som repræsentant i Kbh.s lægeforening 1923-31, og fra 1931-50 var han formand for Medicinsk-historisk museums venner der stiftedes på hans initiativ i 1928, og han hjalp Nationalmuseet med undersøgelser af bl. a. moseligfundene. Ved fra 1914 at have gemt alt brugt røntgenmateriel sikrede han Københavns med.-hist. museum en af verdens største og mest komplette røntgenapparatsamlinger. Endvidere var han medlem af forrretningsudvalget for stipendieforeningen Studenternes venner, medlem af Hygæas bestyrelse samt formand for Regensianersamfundet. B. planlagde den nye røntgenklinik på Bispebjerg hospital som åbnedes 1943 og sikrede senere dens store udvidelse. Sammen med ingeniør Alfred Johnsen konstruerede han det B.-Johnsenske intensi- og dosimeter til måling af røntgenstråler. B. udfoldede en stor litterær virksomhed, dels angående almindelige medicinske, dels røntgenologiske emner. Af de første kan nævnes så forskellige som Kalkbehandling af nervøs Hovedpine, Mineralsaltlerapi, Om Gartnerens Anvendelse af smittefarlig Gødning og Om profylaktisk og terapeutisk Anvendelse af Lejring af Patienten i Sideleje. B.s røntgenologiske arbejder er væsentlig af kasuistisk art. Særlig kan fremhæves Os Vesalianum Tarsi (Hosp. Tid. 1921 785) og Osteoarthroitis proc. spin. (Acta radiol. 21, 1940 32), en lidelse der mange steder omtales som Morbus B. og på hvilken B. har prioritet. Også til diskussionen om ischias har B. givet bidrag (Peritendie Forandringers mulige Relation til sygelige Tilstande som alm. benævnes "Ischias", Nord. Medicin 16, 1942 3668). B. var en hjertevarm, hjælpsom og initiativrig personlighed; ikke blot var han opfindsom og praktisk inden for sit fag, men ved sine historiske interesser kom han til at betyde umådelig meget for Det medicinsk-historiske museum i Kbh. - og som radiolog er han en af de meget få danskere, hvis navn er kendt verden over.