Christian Christensen (forfatter)

Christian Christensen, Christian Eli Christensen, 12.1.1882-10.6.1960, forfatter. Født i Bandholm, Lolland, død i Blovstrød sg., begravet på Blovstrød kgd. C. kom sammen med sin familie til København da han kun var fem år, og hans opvækst i det såkaldte rabarberkvarter på Nørrebro var præget af stor fattigdom, men også af de fattiges sammenhold således som han selv har skildret det i sine af Halfdan Rasmussen udgivne erindringsbøger En rabarberdreng vokser op, 1961 og Bondeknold og rabarberdreng, 1962. Han blev arbejdsdreng, landbrugsmedhjælper og arbejdsmand, og omkring århundredskiftet kom han med i den socialistiske ungdomsbevægelse hvor han blev påvirket af Gerson Trier og Nicolaj L. Petersen. Han satte sig flittigt ind i Marx' teorier og forlod snart socialdemokratiet for at deltage i dannelsen af den revolutionære Socialistisk arbejderforening. Fra 1908 fandt C. sin plads i det nyoprettede Syndikalistisk forbund og var i 1910 en drivende kraft ved dannelsen af Fagoppositionens sammenslutning. FS udgav 1911-21 ugeavisen Solidaritet med C. som redaktør, i begyndelsen med beskeden virkning, men under og lige efter den første verdenskrig som en indflydelsesrig og stærkt urovækkende faktor i den københavnske arbejderbevægelse. C. var en fængende og temperamentsfuld personlighed hvis følelsesbårne og voldsomme agitation i skrift og tale var afgørende for syndikalisternes fremgang i de vanskelige krigsår, men ikke formåede at gøre sig gældende senere under mere normale forhold. Fra 1910, da C. udsendte den lille bog Arbejderne og Børneflokken, der påpegede den seksuelle tvangs sammenhæng med social nød, agiterede han virksomt – på mange måder forud for sin tid – for seksuel frigørelse og børnebegrænsning som væsentlige dele af arbejderklassens kamp. Efter 1920 gik C. som andre syndikalister over til Danmarks kommunistiske parti hvor han imidlertid snart kom i konflikt med andre af lederne, og da han i midten af 1930erne forlod DKP og prøvede at genoplive en syndikalistisk bevægelse blev det næsten resultatløst. Fra 1922 levede C. ellers på landet hvor han ernærede sig kummerligt ved lidt landbrug og arbejdsmandsarbejde. Først efter hans død da de livfulde og meget illustrerende barndomsskildringer udkom fik han påny betydning for en ung generation af revolutionære. Planlagte erindringer om de politiske kampår blev desværre aldrig skrevet.