Engel Schack, Engel Carl Ernst Schack, 11.8.1750-10.12.1811, overhofmarskal. Født på Wendorf i Mecklenburg, død på Nustrow, begravet i Basse. S. der 1762 var elev i kostskolen hos den franske sprogmester, professor G. F. Veuillemin i Kbh. blev 1764 page ved hoffet, 1769 hofjunker og 1770 kammerjunker. 21.11.1771 udnævntes han overraskende til kammerpage hos Christian VII i stedet for Fritz v. Warnstedt der var faldet i unåde. Det blev hans opgave at holde sig tæt ved den sindssyge konge og sørge for at han ikke forulempede folk eller gjorde skade på sig selv, og han måtte aflægge tavshedsløfte over for J. F. Struensee og Enevold Brandt. S. kom da i nogle måneder til at tilhøre hoffets inderkreds uden dog at have de ledendes fortrolighed. Man betragtede ham med rette som ubetydelig, men efter Struensees fald afgav han fældende vidnesbyrd om behandlingen af kongen idet han tolkede sine iagttagelser helt i den ånd det nye styre ønskede. Det var også S. der udformede kongens egne vidnesbyrd i sagen. Det kan derfor ikke undre at han beholdt sin stilling som kongens vogter, loyal over for de nye herskere, en typisk hofmand i ordets uvenlige betydning, og med øgenavnet "Pomaden-Schack". 1775 blev han opvartende kammerherre med rang af hofmarskal. Men ved omvæltningen 1784 da kronprinsen overtog magten afsattes S. fra sine hofstillinger og udnævntes til amtmand i Flensborg. 1787–99 var han overpræsident i Kiel, men levede derefter sine sidste år på sine godser i Mecklenburg Nustrow, Grammow og Stassow. – Kammerherre 1774. Gehejmeråd 1779.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
J-dag
J-dag er dagen, hvor Tuborgs julebryg kommer i handlen. Dagen falder hvert år på den første fredag i november. J-dag blev lanceret i 1990 efter fransk forbillede.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.