Friderich Christian Riisbrich

Friderich Christian Riisbrich, Friderich Christian Risbrich, 13.7.1754-29.9.1835, søofficer. Født i Kbh. (Holmens), død i Svendborg, begravet sst. R. blev kadet 1768 og deltog om bord i orlogsskibet Mars i ekspeditionen mod Algier 1770–71. Han blev sekondløjtnant 1773, premierløjtnant 1780 og var 1778–83 i engelsk tjeneste under den nordamerikanske frihedskrig hvor han deltog i mange søslag mod den franske flåde. Ved sin hjemkomst forfremmedes han til kaptajnløjtnant og blev generaladjunkt hos kongen. Han var derefter jævnlig udkommanderet og blev kaptajn 1790. 1801 var han chef for blokskibet Wagrien, det næstsydligste skib i den danske linje, og deltog med hæder i slaget på reden 2.4. Da en femtedel af besætningen var faldet, skibet forskudt og kun to kanoner brugelige, fornaglede han disse, kastede krudtet over bord og forlod skibet med resten af besætningen. Skibet, der var totalt vrag, blev brændt af englænderne. 1801 forfremmedes han til kommandørkaptajn. Det, der vil sikre R. et smukt navn i Danmarks historie var kanonbådskrigen da han i sept. 1808 sendtes til Jylland for herfra at lede Norges forsyning med levnedsmidler. Han tog station i Ålborg, hvorfra han lettest kunne lede virksomheden, og greb sagen an med energi. Alle tjenlige fartøjer der fandtes oplagte i jyske havne blev rekvireret, bemandet og under tilsyn af ham underlagte søofficerer ladet med provisioner og krigsfornødenheder og afsendt. Senere byggede han særlige skibe, provideringsskonnerter. Sejladsen var i almindelighed tilrettelagt således at distancen Fladstrand-Norge passeredes i mørke nætter, helst i stormende eller usigtbart vejr. 1809 nedsattes en særlig provideringskommission med R. som formand. Under største vanskeligheder lykkedes det R. ved et meget dygtigt arbejde at gennemføre forsyningerne, så der kun i to kortere tidsrum blev mangel på levnedsmidler i Norge. Efter fredsslutningen vendte han tilbage til Kbh. og afsluttede det meget vidtløftige provideringsregnskab hvorefter han ved reduktionen 1815 fik sin afsked med kontreadmirals karakter; 1834 blev han kar.viceadmiral. 1820 flyttede han til Svendborg hvor han levede resten af sit liv, æret og elsket af alle der kom i forbindelse med den sjældent beskedne, retsindige og dygtige officer.