Gabriel Kruse, d. senest 20.11.1647, søofficer. K. træffes 1610 som løjtnant på "Markatten" og blev s.å. kaptajn. 1611 deltog han i angrebet på den svenske flåde i Elfsborg havn, 1612 havde han kommando over ni mindre skibe og hindrede bl.a. den lybske flådes udsejling. I de følgende år indtil 1630 betroedes der ham en række sømilitære hverv. Således gik han 1615 til farvandene nord for Norge for at standse ulovligt fiskeri, 1622 fulgte han Christian IV til Bergen, 1624 førte han ham til Gotland og Bornholm. Under krigen 1627–29 virkede han som flådechef og i mindre kommandoer først på Elben, senere i Østersøen. 1630 sendtes han som admiral til Elben for at genere hamburgerne og deres søfart; juli s.å. blev han viceadmiral-general i den mod dem samlede store flåde og deltog i operationerne til okt., da han forlod flådetjenesten. Han var forlenet med Stavanger (1616–27), Gladsakse (1620–21), Landskrona (1621–27), Roskildegård (1627–32) og Mariager kloster (1632–34). 1622–23 vikarierede han som befalingsmand på Gotland, 1624–25 var han med ved undersøgelserne over krongodsets og kronbøndernes tilstand i Skåne og på Bornholm, 1626 var han sammen med Otte Skeel kommissær i Stade, 1641 blev han landkommissær i Skåne. Han skrev sig til Tulsted (Helium hrd.), som faderen dog solgte 1626, og Hjuleberg (Årstads hrd., Halland), i hvilken han fik part ved sit første ægteskab, ejede desuden Engeltofte (Bjäre hrd., Skåne) og Snellerød (N. Åsbo hrd., Skåne) og en gård i Kbh.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen præsenterer i dag et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.