Henning Arnisæus, 1570-.sept 1636, læge, statsretslærer. Født i Schlanstedt ved Halberstadt, død i Hillerød. A.s studier omfattede tidligt både medicin og statsret. Han studerede 1589 i Helmstedt, blev magister 1600, immatrikuleredes 1602 i Frankfurt a.d. Oder, dr. med. i Helmstedt 1610. På det første område interesserede han sig meget for anatomi og legal medicin; med hensyn til statsretten var han Aristoteliker og tilhænger af Bodin; han hævder i sine skrifter enheden mellem stat og fyrste, tilkender fyrsten absolut magt og bekæmper anskuelserne om folkets modstands-ret mod en regent der bryder sine forpligtelser. Efter at have været professor i moral i Frankfurt a.d. Oder blev han 1613 professor i medicin i Helmstedt. Herfra kaldtes han 1619 til Danmark som Christian IVs livlæge; han tiltrådte dog først 1620. Det er muligt at Christian IV også har følt sig tiltalt af hans politiske anskuelser, men der foreligger intet bevis for at han har haft indflydelse hos kongen i denne retning. Kun ganske enkelte gange nævnes han som anvendt i mindre statssager; derimod gjorde han megen tjeneste som læge og har muligvis været rådgiver for kongen med hensyn til reformer af det medicinske studium; han rådgav om indførelse af apotekervisitation og om edsaflæggelse for privilegie-haveren og hans medhjælpers vedkommende før tiltræden af privilegiet; hans anatomiske interesse viste sig ved at han 1621 skænkede et af Ole Worm præpareret skelet til universitetet. Hans samlede politiske skrifter udgaves i Leipzig 1633 og i Strasbourg 1648.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen præsenterer i dag et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.