Johan Christopher Hoppe, 2.3.1772-23.11.1835, søofficer. Født i Kbh. (Holmens), død sst. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). H. blev kadet 1784, sekondløjtnant 1789, premierløjtnant 1797, kaptajnløjtnant 1806, kaptajn 1811, kommandørkaptajn 1817 og kommandør 1828. – 1789 var han med fregatskibet Gerner til Marokko og ledsagede chefen, kaptajn P. Løvenørn på ambassaderejsen til kejseren af Marokko. 1792–93 havde han orlov i ca. syv måneder for at studere i Norge; 1797–98 var han med fregatten Najaden i eskadren under Steen Bille i Middelhavet og deltog i affæren ved Tripolis 15.5.1797. 1801 deltog han om bord i orlogsskibet Sjælland i slaget på Reden 2.4. Ved krigsudbruddet 1807 blev han ansat på batteriet Prøvestenen, 1808 som chef for flådebatteri nr. 1 ved Kastrup knæ, 1809 ved kanonbådsflotillen ved Kbh. og 1810–11 som næstkommanderende på fæstningen Christiansø og chef for kanonbådsdivisionen sst. 1811–13 var H. chef for kanonbådsdelingerne i Køge og Faxe bugt. Her udmærkede han sig ved stadige kampe med større og mindre engelske skibe og blev gentagne gange af kontreadmiral J. C. Krieger fremhævet for udvist mod, konduite og tapperhed. 1818 var han chef for fregatten Nymphen til Middelhavet og hjembragte en del af Bertel Thorvaldsens kunstværker. 1827 foretog han en rejse til Island, 1833 blev han divisionschef, men søgte n.å. sin afsked som han fik med kontreadmirals karakter.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen præsenterer i dag et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.