Johan Conrad Müller

Johan Conrad Müller, 22.4.1789-12.5.1869, læge. Født i Kbh. (Ty.ref.), død sst. (Garn.), begravet sst. (Garn.). M. blev student 1804 fra Borgerdydskolen i Kbh., tog kirurgisk eksamen 1810 og var derefter kandidat på Fødselsstiftelsen 1810-11, reservekirurg ved Kirurgisk akademi 1810, ved Almindelig hospital 1811-12. Han blev derefter regimentskirurg i Horsens 1812, hvorfra han forflyttedes til Kbh. 1832 og blev stabskirurg (fra 1842 stabslæge) ved armeen 1838 og samtidig medlem af sundhedskollegiet og af direktionen for garnisonshospitalet samt medlem af det slesvig-holstenske sanitetskollegium. Han afskedigedes 1863. M. var en godt begavet mand som i Horsens vakte opmærksomhed ved at holde foredrag om frenologi, og da han kom til Kbh. blev han en af redaktørerne af Journal for Medicin og Chirurgie (1834-35). Han skrev så meget, at han var en af dem som fakultetet opfordrede til at disputere i anledning af den forestående 300-års fest for reformationen, skønt han ikke havde medicinsk eksamen. Han blev dr.med. 1836. Det der interesserede ham mest var fødselsvidenskaben, og da Fødselsstiftelsen lukkedes på grund af store barselfeberepidemier blev han overlæge ved den interimistiske anstalt 1840. I sin beretning hævdede han bestemt at sygdommen overførtes ved smitte gennem jordemødrene, men da dette var ganske i strid med den tids opfattelse kunne han ikke vinde indpas for sine rigtige meninger. – Som stabslæge fik han en meget vanskelig opgave der blev endnu vanskeligere under krigen 1848-50. Han undgik heller ikke ret stærke angreb som dog for en stor del var uberettigede idet stabslægens myndighed dengang var meget indskrænket af intendanturen, og hærens efterretningsvæsen var så dårligt at der kom store transporter af sårede som ikke var anmeldt. Efter krigen opstod en vældig polemik angående den militære øjensygdom som navnlig udkæmpedes mellem to af hans overlæger (J. C. Bendz og M. Djørup), og denne måtte han også tage del i. Man får det indtryk at han noget manglede den myndighed og bestemthed som kunne have dæmpet stridens voldsomhed. For øvrigt benyttedes han meget i kommissioner angående hærens sanitetsvæsen. – Tit. professor 1838. Etatsråd 1857.