Johan Henrik Lützow, 27.3.1747-20.3.1794, søofficer. Født i Kbh. (Holmens), død sst., begravet sst. (Holmens k.s urtegård). L. blev kadet 1755 og var med ekspeditionen til Middelhavet 1757-58 hvor faderen, der var chef, døde. Han blev sekondløjtnant 1763, premierløjtnant 1769, kaptajnløjtnant 1776 og kaptajn 1781. L. deltog 1770-71 om bord i orlogsskibet Grønland i schoutbynacht F. C. Kaas' (1725-1803) mislykkede ekspedition til Algier og var derefter 1772 og 73 chef for mindre skibe og 1776 næstkommanderende i fregatten Søeridderen. Han blev 1779 interimsundertøjmester og 1788 sotøjmester og medlem af konstruktions- og regleringskommissionen. L. var en dygtig officer, men har særlig gjort sig fortjent som en flittig og pålidelig historisk samler der 1788 udgav Samling af historiske Efterretninger om danske Søe-Officierer 1. del, 1. hæfte. Der kom aldrig mere, men af henvisninger i det udkomne af det værdifulde personalhistoriske arbejde ser man at manuskriptet til hele værket må have været færdigt. Det må være gået tabt, måske ved Kbh.s brand 1795. Endvidere har han 1792 udgivet Den danske Admiral Henrich Spans Levnet og Bedrifter.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
J-dag
J-dag er dagen, hvor Tuborgs julebryg kommer i handlen. Dagen falder hvert år på den første fredag i november. J-dag blev lanceret i 1990 efter fransk forbillede.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.