Johannes Rhodius, Johan Rode, ca. 1587-24.2.1659, læge, filolog. Død i Padova. R. blev student fra Herlufsholm og tilbragte fra 1607 sin meste tid på studieophold ved universiteterne rundt om i Europa indtil han 1622 slog sig ned i Padova hvor han siden levede optaget af studier og praktisk lægegerning. Han afslog tilbud om et professorat i botanik i Padova (1631), et professorat i fysik i Kbh. (s.å.) og et medicinsk professorat i Sorø (1640), ligesom en kgl. opfordring om at vende hjem (1649), og han genså aldrig fædrelandet. Som forsker nærede R. forkærlighed for den medicinske filologi; hans hovedværk er foruden disputatsen De acia, 1639, en kommenteret udgave af den romerske farmakolog Scribonius Largus (1655) hvorimod hans store materiale til en kritisk udgave af Aulus Cornelius Celsus: De medicina er tabt på nogle notitser nær. I forbindelse med hans lægevirksomhed står udgivelsen af en samling medicinske observationer (1657) ligesom han 1631 overrakte byens guvernør en "hypotypose" med planer for bygning og indretning af et offentligt bibliotek. Også for unge studerende skrev han et par nyttige bibliografiske vejledninger. R. nød europæisk anseelse som videnskabsmand og stod i udstrakt korrespondance med en række lærde, både landsmænd (bl.a. Ole Worm) og fremmede; desuden var han en redebon hjælper for alle der søgte til Padovas universitet.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen præsenterer i dag et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.