Ludvig Nielsen

Ludvig Nielsen, Ludvig Valdemar Nielsen, 22.4.1857-25.11.1931, læge. Født i Kbh. (Frue), død sst., urne på Bispebjerg. Efter først at have betrådt søofficersvejen brød N. af og tog 1875 studentereksamen og 1883 den medicinske embedseksamen. Han blev straks amanuensis hos Rudolph Bergh og fortsatte hermed til 1906 og var således fra første færd under dermato-venerologisk indflydelse. Efter nogle kandidatår blev han reservelæge, først et par år under Alexander Haslund, dernæst 1890-95 på Vestre hospital. 1892 tog han doktorgraden på en afhandling om psoriasis der kort efter udkom i en engelsk udgave; for øvrigt forblev dette hans eneste større arbejde, hvorimod der fulgte talrige mindre artikler. – 1903-29 var N. Frbg. hospitals dermato-venerologiske afdelings mønsterværdige leder, omsorgsfuld for god tone og human behandling, afholdt af patienter og underordnede. Han var et ordensmenneske, myndig og retlinet af karakter, samt interesseret i enhver ung dermatologs stræben. Hans grundige analyse og beskrivelse af hvert enkelt element ved hudsygdomme, forenet med klart overblik over totalbilledet gjorde ham til en fortrinlig lærer i praktisk dermatologi og skaffede ham mange elever, ikke blot på hospitalet, men også på Kbh.s poliklinik hvor han var afdelingslæge længere end nogen anden, 1891-1918, og kun nødig svigtede sin mødepligt. Som ung læge mistede han sit ene øje, smittet under behandlingen af en venerisk kvinde.