Martha Steinthal, Martha Cecilie Steinthal, 26.1.1861-12.12.1948, skolebestyrer. Født i Kbh. (Trin.), død i Hellerup, begravet i Kbh. (Ass.). S. fik lærerindeeksamen 1889 og blev s.å. lærer ved N. Zahles skole. 1891 tog hun institutbestyrerindeeksamen og blev 1898 forstander for N. Zahles kvindeseminarium. Hun var 1905 med til at oprette det til skolen knyttede kursus til faglærerindeeksamen og initiativtager til oprettelse af skolens sociale klasser 1911; de erstattede N. Zahles skoles fortsættelsesundervisning for unge piger og fortsatte til 1939. 1913–31 var hun overbestyrer for institutionen N. Zahles skole. Her fortsatte hun den tradition der forenede grundtvigske synspunkter for frihed i undervisningen med fasthed i fordringerne. S. kæmpede for bevarelse af den private skole og for den ordning af dens forhold der blev fastslået ved lov af 20.3.1918. Hun arbejdede for en længere seminarieuddannelse, og da tankerne herom blev virkeliggjort ved seminarieloven af 1930 der erstattede den treårige uddannelse med en fireårig var hun medlem af læseplansudvalget. S. deltog mundtligt og skriftligt i drøftelser af opdragelsesproblemer. Hun var således bestyrelsesmedlem i Dansk seminarieforening, religionslærer-foreningen og i flere understøttelsesforeninger. Formand for N. Zahles seminarieforening. 1934 udgav hun Albert Lilius: Skolealderens Sjæleliv.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen præsenterer i dag et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
USA's højesteret
USA's højesteret vil i løbet af de kommende måneder tage stilling til, om det er lovligt, at præsident Donald Trumps regering tidligere i år indførte høje toldsatser på udenlandske varer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.