Mathæus Bøcher, Mathæus Bartholomæus Bøcher, 3.1.1811-8.11.1886, søofficer. Født i Kbh. (Helligg.), død sst., begravet sst. (Holmens). B. blev kadet 1822, sekondløjtnant 1828, premierløjtnant 1838, kaptajnløjtnant 1847, kaptajn 1853 og orlogskaptajn 1858. Som yngre var han meget anvendt til opmåling i danske farvande, nemlig 1838-43, 1847 og 1856-59. 1844-47 var B. indrulleringsofficer i Sønderborg samtidig med anden tjeneste. 1845-46 var han næstkommanderende i briggen Ørnen til Guinea, hvor kong Adum af Aquapim og stortolken Sabo Akim ved krigsret, hvori B. havde sæde, blev dømt til døden, men benådet. I årene 1848-51 var han krydstoldinspektør på østkysten, en tjeneste der dog blev afbrudt ved at han 1849 var næstkommanderende i linieskibet Skjold på blokade af Kielerfjord. 1853-54 var han chef for barkskibet Saga til Island, Nordamerika og Vestindien, 1855 chef for dampskibet Hekla og 1858 medlem af konstruktionskommissionen. 1859-64 var B. departementsdirektør i marineministeriet og 1860 medlem af kommissionen angående Orlbgsværftet. 1864 blev han chef for Orlogsværftet med kontreadmirals karakter og blev i denne stilling til 1870. Han afskedigedes 1876 ved opnået aldersgrænse. - B. var en kundskabsrig mand, og de af ham udførte opmålinger udmærker sig ved stor nøjagtighed. Han var en hensynsfuld og human officer der var meget afholdt af sine underordnede.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
J-dag
J-dag er dagen, hvor Tuborgs julebryg kommer i handlen. Dagen falder hvert år på den første fredag i november. J-dag blev lanceret i 1990 efter fransk forbillede.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.