Otto Lütken

Otto Lütken, 1.12.1749-21.12.1835, søofficer. Født i Helsingør, død i Kbh., bisat sst. (Holmens k.s kapel). L. blev kadet 1763 og sekondløjtnant 1768. Han var 1770-71 med briggen Postillionen, hvor hans halvbror Christian Lütken var chef, i eskadren i Middelhavet og forfremmedes 1773 til premierløjtnant. Efter forskellige togter sendtes han til Vestindien hvor han 1779-81 var chef for stationsskibet Lærken. Han viste sig her i besiddelse af så fremragende aktivitet, dygtighed og mod at kollegiet ikke alene udtalte sin anerkendelse af hans gode konduite, men også foranledigede at kongen udnævnte ham til kaptajn hvorved han sprang kaptajnløjtnantsgraden og syv årgange af sine kammerater forbi "da han ved forskellige Lejligheder har æret vort Flag og forsvaret det baade mod Overmænd og Ligemænd". Han var i de følgende år chef for fregatter og orlogsskibe samt stabschef i eskadren, blev kommandørkaptajn 1790 og kommandør 1797. S.å. blev han formand for signalkommissionen hvor han også gjorde sig fordelagtigt bemærket ved udarbejdelsen af signal- og taktikbog for flåden. Under de truende forhold 1800 da en engelsk flåde kom til Sundet var han chef for den danske eskadre der var posteret ved Helsingør, og n.å. forfremmedes han til kontreadmiral. 1805 beordredes han til at holde forelæsninger for søofficerer om taktik og blev s.å. chef for evolutionseskadren der var en praktisk fortsættelse af forelæsningerne. Under Kbh.s bombardement sept. 1807 overtog han ledelsen af brandvæsenet, og han deltog i det krigsråd der 6.9. besluttede byens kapitulation og var med til at underskrive kapitulationsoverenskomsten. Han blev i den anledning i nov. s.å. tiltalt ved generalkrigsret og arresteret. Af retten blev han 1809 frikendt for videre tiltale idet hans brøde ansås for afsonet ved hans arrest der havde varet i over et år. Han blev derefter afskediget med pension, men nov. 1810 atter antaget og beordret til Norge som chef for dettes søforsvar. Også i denne stilling viste han sig som en særdeles dygtig officer. Da den provisoriske norske regering i marts 1814 forlangte at briggerne skulle hejse norsk flag og officererne aflægge ed til Norge nedlagde L. protest og blev i den anledning arresteret ligesom alle hans skibschefer. Efter ca. tre ugers forløb blev de atter løsladt og sendt til Danmark hvor kongen udtalte sin tilfredshed med L.s optræden i Norge. N.å. udnævntes han til viceadmiral og inspektør over divisionerne, 1824 til formand for konstruktions- og regleringskommissionen og n.å. til admiral. L. var trods sin høje alder stadig virksom og tilbød således 1828 at holde forelæsninger for søofficerer over signalvæsen og taktik.