Poul Karlshøj, Poul Peder Karlshøj, 3.12.1853-2.12.1923, landmand. Født på Karishøj i Gevnø, Lyderslev sg, død sst., begravet på Stevns frimenigheds kgd. Navneforandring fra Nielsen 26.9.1908. K. kom tidligt i nær forbindelse med den grundtvigske bevægelse og besøgte Brøderup, Askov og Vallekilde højskoler. På Stevns blev han snart en ledende skikkelse i det folkelige liv, og han medvirkede ved oprettelsen af forsamlingshuse, stod bag oprettelsen af Stevns frimenighed 1887 og den lokale friskole 1903. K. var ligeledes en af initiativtagerne til Stevns højskole 1894 (1918–26 landbrugsskole), og gården Karlshøj var et af tidens kendte "grundtvigske hjem", søgt af den højskoleprægede ungdom og centrum for utallige kirkelige og folkelige arrangementer. K. var stærkt sønderjysk engageret og fik iværksat fællesrejser fra Sønderjylland til Østsjælland. – K. havde efter faderens død overtaget Karishøj på godt 30 ha som han drev stærkt frem med intensivt husdyrhold og hjemmemejeri der leverede smør til private kunder. Han stod bag rejsningen af flere af egnens andelsvirksomheder, bl.a. andelsbageri og -bryggeri, mens hans betydeligste indsats var hans medvirken ved oprettelsen af Danske landboforeningers frøforsyning i 1906. K. udkastede ideen i marts måned på et møde på Alslevgården og indbød til det afgørende møde 13.5.1906. Han valgtes til formand for foreningen og virkede på denne post til 1915, men slog dog næppe fuldt til som den daglige administrativt bundne leder af foreningens virksomhed.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
J-dag
J-dag er dagen, hvor Tuborgs julebryg kommer i handlen. Dagen falder hvert år på den første fredag i november. J-dag blev lanceret i 1990 efter fransk forbillede.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.