Vilhelm Schepelern, Vilhelm Emil Schepelern, 17.3.1844-3.11.1924, læge. Født i Nykøbing S, død i Kalundborg, begravet på Refsnæs kysthospitals kgd. S. blev student 1862 fra Roskilde og medicinsk kandidat 1869 og var 1871–74 ansat på kommunehospitalet i Kbh., den sidste tid som konst. overlæge. Efter at have været udenlands 1874–75 for at gøre sig bekendt med kysthospitaler for skrofuløse børn blev han 1875 ansat som overlæge ved det nybyggede kysthospital på Refsnæs hvor han fungerede til 1909. Under hans kyndige og nidkære ledelse udviklede hospitalet sig, så at det kom til at stå som et mønsterhospital på sit specielle område. Som anerkendelse for sine fortjenester i denne stilling blev han 1894 dr. med. h.c. ved Kbh.s univ. Særlig gjorde S. sig fortjent ved tidligt at indføre en gennemført konservativ, i stor udstrækning ambulant behandling af de tuberkuløse ledlidelser. I hospitalets jubilæumsskrift 1900 findes en afhandling af S. om skrofulose og tuberkulose samt en statistisk redegørelse for de i det hele tidsrum behandlede sygdomme. – S. var 1889–1900 formand for Nordvestsjællands lægekredsforening og medlem af bestyrelsen for Refsnæs kystsanatorium fra 1911. – Efter at have trukket sig tilbage fra lægegerningen dyrkede S. sin ungdoms kærlighed maleriet og udførte navnlig smukke blomsterbilleder. – Tit. Professor 1900.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
J-dag
J-dag er dagen, hvor Tuborgs julebryg kommer i handlen. Dagen falder hvert år på den første fredag i november. J-dag blev lanceret i 1990 efter fransk forbillede.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.