Artikler

Artikel

Jacob Brønnum Scavenius Estrup, 1825-1913

J.B.S. Estrup var Højre-politiker og i perioden 1875-94 konseilspræsident (regeringsleder). Han mente, at Landstinget og Folketinget var ligeberettigede og anerkendte derfor ikke Venstres krav om folketingsparlamentarisme og almindelig valgret.

Artikel

Kvindesagsorganisationerne og valgretsspørgsmålet 1871-1915

En række forskellige kvindesagsorganisationer var involveret i kampen for at opnå kvindelig valgret. Blandt de mest fremtrædende var Dansk Kvindesamfund, Kvindelig Fremskridtsforening og senere også Landsforbundet for Kvinders Valgret.

Artikel

Christian 8., 1786-1848

Christian 8. (som prins kaldt Christian Frederik) var søn af arveprins Frederik, en halvbror til Christian 7. Da Frederik 6. ikke efterlod sig sønner var arveprinsens søn, Christian Frederik, ifølge kongeloven arving til tronen, som han besteg i 1839 som Christian 8.

Artikel

Det politiske parti Højre, 1835-1915

Indtil 1915 var de konservative kræfter i Danmark mere eller mindre organiseret i Højre. Indtil 1880’erne var der tale om en mere uorganiseret konservativ gruppering med forskellige fraktioner, men i 1881 grundlagdes den første af Højres vælgerforeninger, hvorefter Højre udviklede sig til et moderne parti.

Artikel

Valgret 1834-1915

Den danske valgrets historie (1834-1915) viser, hvordan valgretten - og dermed de demokratiske rettigheder - langsomt blev udbredt fra at være en rettighed for en lille og relativt eksklusiv gruppe til i princippet at gælde hele den danske befolkning.

Artikel

Den almindelige stemmeret, 1848-

Den almindelige stemmeret i Danmark opfattes som en historie om, hvordan forskellige samfundsgrupper har kæmpet for at blive inkluderet i den ’oprindelige’ almindelige stemmeret fra 1849.

Artikel

Kvindelig valgret 1849-1915

Danske kvinder fik stemmeret i 1915, forud var gået årtiers kamp, der mobiliserede tusindvis af kvinder fra slutningen af 1800-tallet og kulminerede med et stort demonstrationsoptog på Amalienborg Slotsplads den 5. juni 1915.

Artikel

Forfatningskampen 1866-1901

Forfatningskampen er betegnelsen for den politiske kamp mellem Højre og Venstre om tolkningen af forfatningen, der fandt sted fra 1866 til 1901.

Artikel

Fredrik Bajer, 1837-1922

Fredrik Bajer var politiker, forfatter samt medlem af Folketinget for Venstre fra 1872-1895 og kæmpede blandt andet for kvinders ligeberettigelse og den såkaldte fredssag.

Artikel

Systemskiftet 1901

Systemskiftet, var udtryk for Venstres kamp for folketingsparlamentarisme, og den 24. juli 1901 udnævntes den første Venstre-regering i Danmark.

Artikel

Provisorieårene 1885-1894

I perioden 1885-1894 blev Danmark styret vha. provisoriske (foreløbige) finanslove, der bemyndigede regeringen til at afholde de nødvendige statsudgifter.

Artikel

Grundlovsjubilæer 1899-1999

Danmarks første grundlov blev vedtaget den 5. juni 1849, og dagen bliver årligt markeret som en festdag for folkestyret.

Artikel

Nina Bang, 1866-1928

Nina Bang, født Ellinger, var historiker, marxist, socialdemokratisk landstingsmedlem og Danmarks første kvindelige minister.

Kilder

Kilde

Junigrundloven ǀ Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov, som afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki (konstitutionelt monarki) og en mere demokratisk styreform.

Kilde

Tyendeloven, 10. maj 1854

Tyendeloven af 10. maj 1854 indførte en lang række bestemmelser, hvor tjenesteforholdene for tyende blev reguleret ved lov.

Kilde

Novemberforfatningen, 18. november 1863

Novemberforfatningen fra den 18. november 1863 var et forsøg på at løse de forfatningsmæssige problemer, som helstaten befandt sig i efter indførelsen af Helstatsforfatningen i 1855.

Kilde

Den gennemsete Grundlov, 28. juli 1866

Grundloven af 28. juli 1866, også kaldet Den Gennemsete Grundlov, er resultatet af et politisk kompromis imellem de konservative og de liberale.

Kilde

Provisoriske finanslove 1877 og 1885

De provisoriske (foreløbige) finanslove fra 1877 og 1885 var kulminationerne på besværlige forhandlinger om finanslovene mellem Folketinget og Landstinget.

Kilde

Fredrik Bajer i Folketinget, 9. november 1886

Den 6. november 1886 fremsatte venstrepolitikeren Fredrik Bajer (1837 - 1922) et lovforslag om at give kvinder over 35 år valgret og valgbarhed til Københavns Kommunes Borgerrepræsentation.

Kilde

Sven Clausen: “Hvorfor partier?” 1945

Sven Clausens (1893-1961) boganmeldelse var et indlæg i en debat om demokratibegrebets indhold, som udspillede sig i danske dagblade og tidsskrifter mellem juli 1945 og december 1946.

Kilde

Jørgen Jørgensen: “Om demokratisk Frihed” 1945

Dette svar til professor Poul Andersen fra professor Jørgen Jørgensen i Politiken den 6. september 1945 er et indlæg i en principiel debat om demokratibegrebets indhold, som udspillede sig i danske dagblade og tidsskrifter mellem juli 1945 og december 1946.

Kilde

Jørgen Pedersen: “Økonomisk Demokrati”, 1945

Denne tekst fra Berlingske Aftenavis den 27. september 1945 er et indlæg i en principiel debat om demokratibegrebets indhold, som udspillede sig i danske dagblade og tidsskrifter mellem juli 1945 og december 1946.

Kilde

J.N. Brønsted: “I en Taagesky” 1945

Denne tekst fra Frit Danmark den 30. november 1945 er et indlæg i en principiel debat om demokratibegrebets indhold, som udspillede sig i danske dagblade og tidsskrifter mellem juli 1945 og december 1946.

Kilde

Hal Koch: “Politisk Ortodoksi” 1946

Denne tekst fra Politiken den 7. april 1946 er et indlæg i en principiel debat om demokratibegrebets indhold, som udspillede sig i danske dagblade og tidsskrifter mellem juli 1945 og december 1946.

Kilde

Liberal Alliances partiprogram, 2011

I Liberal Alliances partiprogram fra 2011 er mærkesagerne mere frihed, lavere skatter, højere vækst, lavere offentlige udgifter og mindre bureaukrati.