Kildeintroduktion

De gule markeringer på et luftfoto af Gellerupparken og Toveshøj viser, hvor der ifølge Helhedsplanen fra 2007 skulle etableres såkaldte ankre i området. Ankrene skulle ifølge planen være ambitiøs arkitektur, som gør dem attraktive for fx kultur- og sportsfaciliteter.
Foto: 2007
Af /Brabrand Boligforening.

“Fra Boligområde til Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj bydel” er titlen på helhedsplanen for området fra 2007. Med helhedsplanen vedtog Aarhus Byråd en plan, som ville omdanne Gellerupparken og Toveshøj “fra boligområde til bydel”. Det skulle både ske ved at renovere den eksisterende boligmasse og ved at åbne Gellerupplanen op, så den blev mere blandet, med kørende trafik, nye erhverv, fællesområder, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser.

Kilde

2. Nye stier for indsatsen – hvad skal der til for at skabe en attraktiv bydel?

Det er Brabrand Boligforenings og Århus Kommunes opfattelse, at den vigtigste langsigtede indsats i Gellerupparken og Toveshøj er omdannelsen af området fra et monofunktionelt boligområde til en attraktiv ”multifunktionel” bydel med erhverv, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser osv., der åbner sig mod resten af Århus.

Gennemførelsen af denne vision vil kræve et langt sejt træk af massive fysiske forandringer og et helt nyt fysisk udseende for boligområdet.

Den grundlæggende forudsætning for at en sådan omdannelse kan gennemføres er, at der laves en ny byplan for området. En byplan der skitserer et helt nyt udseende forområdet og etableringen af nye funktioner.

2.1 Etableringen af funktionelle ”ankre” i lokalområdet

Centralt i den fysiske omdannelse af området står der en række ”ankre” eller ”fixpunkter” i området, der indeholder andre funktioner end beboelse. Ankrene skal være magneter, der tiltrækker folk fra hele byen og regionen og åbner området for omverdenen.

Ankrene kan indeholde funktioner som handel, sport, kultur eller kontor og skal være udformet arkitektonisk ambitiøst. For at ankrene kan have effekt og virke som magneter er det vigtigt, at der tænkes visionært, da en ”halv løsning” risikerer at bide sig selv i halen, ved at eksempelvis erhvervs- og kontorfaciliteterne hovedsageligt udlejes til småhandlende og små servicevirksomheder, og at kultur- og sportsfaciliteter kun anvendes af områdets beboere.

Der er brug for, at byplanen indeholder en markant kvalitativ forandring, der giver genlyd.

Læs hele helhedsplanen “Fra Boligområde til Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj bydel”.

Læs mere i Lex

Læs mere (Artikler)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig