Faktaboks

Pierre Bayle
Født
18. november 1647, Carla-le Comte, nu: Carla-Bayle, Ariège
Død
20. december 1706, Rotterdam

I Danmark fik Pierre Bayle stor betydning for Holberg, som kommer ind på ham flere steder i sine Moralsk Tanker.

.

Den franske filosof og teolog Pierre Bayle fik stor betydning for 1700-tallets europæiske idédebat og religionskritik. Hans indflydelse skyldes især leksikonværket Dictionnaire historique et critique (første udgave 1695-97, anden udgave 1702, udvalgte artikler på dansk). Han var protestant og havde som sådan problemer efter ophævelsen i 1685 af Nantesediktet, der havde givet protestanterne gode vilkår. Bayle arbejdede videre uden for Frankrig, først i Genève og derefter til sin død i Rotterdam, hvor han udgav sin Dictionnaire. Det er almindelig antaget, at hans død skyldtes simpel overanstrengelse. Hans ekstreme arbejdsiver fremgår af de lange diskuterende noter, der fylder over 80% af hans leksikon.

Diskussionslyst og sandhedssøgen

Bayles vanskeligheder begyndte allerede i 1681 med en afhandling kendt under titlen Pensées diverses sur la comète (Tanker om kometen). Værket er et opgør med fordomme og overtro knyttet til dette naturfænomen, noget der er værre end gudløshed, fordi det forhindrer enhver anden erkendelse. Emnet optager den konstant sandhedssøgende Bayle, som vender sig mod tendensen hos sin samtidige Jean Moréri til at henføre alt til de religiøse dogmer (Jean Moréri: Grand dictionnaire historique), en fremgangsmåde, Bayle søgte at demontere. Samtidig fremførte Bayle i sit forord fra 1690 til Furetières Dictionnaire universel, at et leksikon også skal bringe kritiske kommentarer.

Netop dette udmønter han i sin egen Dictionnaire, men ofte på en sær kompliceret måde: En egentlig drøftelse af et spørgsmål kan befinde sig i en note til en artikel og føre til en lang filosofihistorisk gennemgang; således finder Bayle i artiklen om den pavelige nuntius Jérôme Rorarius og dennes bevisførelse for, at dyr er fornuftsvæsener, anledning til at tilføje en sidelang diskussion med Descartes, som sagde det modsatte til støtte for religionen. Bayles egen tilsyneladende uordentlige tænkning fremstår dermed mere som en fremadskridende, stofmættet sandhedssøgen.

Kritik og tolerance

Bayles kritik er uløseligt forbundet med tolerance, ikke mindst i spørgsmålet om tro. Hvilken religion har ret? Dette er det grundlæggende spørgsmål, som han som calvinist stillede så tidligt som i 1682 i sin Critique générale de l'Histoire du Calvinisme de Maimbourg, Kritik af Maimbourgs Calvinismens historie). I en tilføjelse fra 1685 siger han, at "det er forkert og gudløst at hævde, at en religion har ret til at udøve undertrykkelse". Hermed ses, hvorfor Bayle kunne få så stor betydning for Voltaire, Hume og Kant, som det er tilfældet, og hvorfor hans Dictionnaire kunne være en inspiration for Diderot og d'Alembert under redigeringen af deres Encyclopédie med dens bidrag til oplysningen.

Bayles Dictionnaire er således en grundsten i hele oplysningsprojektet. Samtidig byggede han selv på andre, bl.a. Montaigne, hvis diskussionslyst og kritiske sans kan ses i hans store essay Apologie de Raymond Sebond, som Bayle citerer. Herhjemme nævner Holberg i indledningen til Moralske tanker (1744) "den navnkundige Bayle" og hans kritiske sans, men stiller sig også selv kritisk over for nogle af Bayles synspunkter. På samme tidspunkt arbejdede præsten L. M. Frølund på en (uudgiven) oversættelse af dele af Bayles Dictionnaire (se Nedergaard 1965).

Læs mere i Lex

Videre læsning

  • Hickson, Michael (2023). Pierre Bayle. plato.stanford.edu.
  • Nedergaard, Leif (1965). Bayles & Leibnitzs drøftelse af Théodicée-problemet, bind 1: Bayle. København.
  • Pedersen, John (2006). Tvivl og tolerance: et skrift om Pierre Bayle. København: Museum Tusculanums Forlag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig