lønnens købekraft

Et mål for lønnens købekraft er reallønsudviklingen, som fås ved at beregne reallønnen som den nominelle løn divideret med prisudviklingen. Prisudviklingen kan måles ved forbrugerprisindekset. Udviklingen i reallønnen ses ofte som en mål for hvordan velstandsudviklingen er for lønmodtagere, idet en stigende realløn medfører at det er muligt at købe flere varer og tjenester. Der har over tid i takt med velstandsudviklingen været en højere realløn i Danmark.

Dette kan dog i perioder med stærke stigninger i enkelte varegrupper betyde, at personer som bruger meget af denne vare i forhold til andre, kan opleve, at deres realløn falder mere end for andre personer, hvor varen ikke har så stor betydning. Det har eksempelvis været tilfældet i 2022, hvor energipriserne steg meget stærkt, og det medførte også, at forbrugerpriserne steg. Det medførte især for familier med et stort energiforbrug, at deres købekraft blev mindre. I konsekvens heraf blev der vedtaget forskellige støtteordninger til familier med lav indkomst.

Når priserne stiger stærkt, kan det også påvirke overenskomstforhandlingerne, idet lønmodtagerne vil ønske kompensation herfor. Det kan betyde en løn-pris-spiral. Derfor var overenskomstforhandlingerne i 2023 (private arbejdsmarked) og i 2024 på det offentlige arbejdsmarked også vanskelige, herunder også fordi det er vanskeligt præcist at forudsige den fremtidige prisudvikling. Det har derefter betydet, at der har været en reallønsfremgang for mange lønmodtagere.

Der er ofte flere forskellige forklaringer på lønudviklingen og forklaringer, som kan variere over tid. Det antages normalt, at lønudviklingen dæmpes ved en højere arbejdsløshed, lavere arbejdsløshedsunderstøttelse og lavere prisstigningstakt. Omvendt, at når der er mangel på arbejdskraft, øges lønstigningstakten. Det kan betyde, at nogle gruppers lønudvikling bliver anderledes end andres. Især på det private arbejdsmarked vil mangel på arbejdskraft indenfor et område øge lønstigninger, herunder som følge af lønglidning.