Poul Lindegård Hjorth var en dansk filolog, der var professor i dansk sprog ved Danmarks Lærerhøjskole i årene 1965-1978 og i nordiske sprog ved Københavns Universitet fra 1978 til 1992.
Hjorths indsats omfattede bl.a. dialektologi, leksikografi, gammeldansk med fx disputats om Karl Magnus' Krønike (1960-1965) og nydansk med særligt henblik på grammatik og tekstbeskrivelse. Han havde en række faglige tillidshverv, bl.a. som formand for Dansk Sprognævn i årene 1966-1973 og som redaktør i Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.