Salmonsens Konversationsleksikon

Salmonsens Konversationsleksikon er ofte blevet beskrevet som Danmarks første nationalencyklopædi. De originalt udarbejdede artiklers omfattende indhold er én årsag, men også den status af standardværk, som særligt andenudgaven fik i samtiden og har bevaret i eftertiden, har haft betydning. Senere større almene opslagsværker som Lademanns Leksikon og Den Store Danske Encyklopædi blev ofte sammenlignet med den gamle Salmonsen. I begyndelsen af 2000-tallet fik Salmonsens Konversationsleksikon en renæssance i de digitale medier med litteraturarkivet Projekt Runebergs digitalisering af andenudgaven. I dag er et stort antal af værkets artikler integreret i den danske udgave af den digitale encyklopædi Wikipedia.

Salmonsens Konversationsleksikon begyndte som et oversættelsesprojekt. Omskrivninger og oversættelser af især tyske konversationsleksika havde vist sig at være en forholdsvis driftssikker måde at producere opslagsværker på op gennem 1800-tallet. Ifølge den tidligere forlagsdirektør og leksikonredaktør Jørgen Bang, der ledede J.H. Schultz i årene 1951–1957, var det journalisten og oversætteren Laurits Stange (1857–1930), der først havde henvendt sig til den københavnske forlægger og bogtrykker Frederik Hostrup Schultz (1834–1895) med idéen om at oversætte tyske Meyers Konversationsleksikon til dansk. Helt så enkelt er encyklopædiens oprindelseshistorie højst sandsynlig ikke, og flere andre faktorer bør tages i betragtning.

I begyndelsen af 1860’erne havde F.H. Schultz stået i lære som trykker i Tyskland. Her kunne han følge udviklingen på det tyske bogmarked, hvor konversationsleksikonet var en stærkt ekspanderende genre. F.A. Brockhaus’ succesfulde konversationsleksikon havde igangsat en bølge af lignende udgivelser, og midt i 1860’erne var det brockhauske værk i gang med sin 11. udgave. Opholdet i Tyskland kan, sammen med de tidligere skandinaviske oversættelsesprojekter, have været medvirkende til at inspirere F.H. Schultz til igangsættelsen af Salmonsens Konversationsleksikon.

En af F.H. Schultz’ helt centrale samarbejdspartnere i encyklopædiprojektet var den københavnske boghandler og forlægger Isac Salmonsen, indehaver af Brødrene Salmonsens Forlag. Det var Isac Salmonsen, som lagde navn til både førsteudgaven og de efterfølgende udgaver af encyklopædien. Brødrene Salmonsens Forlag stod som udgiver på førsteudgavens titelblad, mens J.H. Schultz Forlag stod som trykker af førsteudgaven og det tilhørende reklamemateriale. Hvordan forretningsforholdet mellem Salmonsen og Schultz har været, er uklart, men det at encyklopædien bærer Salmonsens navn, vidner om, at han har spillet en væsentlig rolle. Set ud fra de to forlags respektive størrelse og F.H. Schultz’ position i den danske forlagsbranche har han været en vigtig kraft i samarbejdet, ligesom det også var J.H. Schultz-forlaget, som iværksatte og påtog sig udgivelsen af alle senere udgaver af encyklopædien, herunder den omfattende og anerkendte andenudgave.

Førsteudgaven, Salmonsens Store Illustrerede Konversationsleksikon. En nordisk Encyklopædi udkom i 18 bind mellem 1893 og 1907, samt et supplementsbind i 1911. Sammen med en række samarbejdspartnere havde F.H. Schultz skaffet sig økonomisk rygdækning til det store encyklopædiprojekt. Ud over det faglige og praktiske samarbejde med Isac Salmonsen, fik F.H. Schultz et lån hos Carlsbergfondet. Derudover var den velhavende københavnske murermester Jørgen Wilhelm Frohne (1832–1909) også engageret finansielt i førsteudgaven.

Hovedredaktør for det store encyklopædiprojekt blev kaptajn Christian Blangstrup. I sin levnedsbeskrivelse fra 1902 skildrer Blangstrup begyndelsen til encyklopædiarbejdet samt nogle af de overvejelser, han gjorde sig, inden han takkede ja til opgaven som hovedredaktør. Her beskriver Blangstrup, hvordan han havde til hensigt ”at skabe en virkelig original dansk-norsk encyklopædi”. Blangstrups hensigt er en vigtig brik i forståelsen af, hvorfor Salmonsens Konversationsleksikons førsteudgave udviklede sig til en selvstændigt udarbejdet encyklopædi og derved skabte grundlaget for den i Danmark og Norge udbredte andenudgave.

I foråret 1915 udsendte J.H. Schultz-forlaget første bind af Salmonsens Konversationsleksikons andenudgave – endnu engang med Blangstrup som hovedredaktør. Encyklopædien havde været planlagt til at udkomme året før, men udbruddet af Første Verdenskrig betød, at udgivelsen blev udskudt, selv om bind 1 lå klar til at komme i handlen allerede i 1914.

Siden udgivelsen af førsteudgaven var der sket flere forandringer internt i forlaget. F.H. Schultz’ samarbejdspartner Isac Salmonsen var død i 1910. Selv oplevede F.H. Schultz blot førsteudgavens begyndelse, og han døde allerede i 1895. Efter hans død havde den 53-årige enke, Marie Hostrup Schultz (1842–1915), overtaget forlagets direktion sammen med bogtrykker Joseph Jørgen Frederik Fæster (1845–1916), der blev indsat som direktør. Under Marie Hostrup Schultz’ og Fæsters ledelse blev forlaget i 1908 omdannet til aktieselskabet J. H. Schultz a/s, hvor Marie Hostrup Schultz selv sad som bestyrelsesformand frem til sin død i 1915.

Arbejdet med andenudgaven krævede stadig mere plads, og det blev nødvendigt at udvide forlaget. Marie Hostrup Schultz iværksatte både en fornyelse af forlagsvirksomheden og den påkrævede udvidelse. Efter Isac Salmonsens død opkøbte forlaget Brødrene Salmonsens Forlag og var sidenhen eneforlægger på de efterfølgende udgivelser af encyklopædien. Marie Hostrup Schultz var omhyggelig med at få samlet alt materiale, der omhandlede encyklopædien, hos J.H. Schultz. Samtidig med opkøbet af Isac Salmonsens virksomhed havde forlaget også overtaget hans del af encyklopædien, præcis som det var sket ved murermester Jørgen Frohnes død i 1909, hvor hans økonomiske part i leksikonet var blevet overdraget til J.H. Schultz Forlag.

I 1930, 26 bind og 15 år senere, var den hidtidigt mest omfattende danske encyklopædi fuldendt. Selv om Christian Blangstrup står som hovedredaktør på 25 af de i alt 26 binds titelblade, stod han reelt bag de 21 første, mens de afsluttende fire ordinære bind blev redigeret efter ”hans metoder”, som der står i Dansk Biografisk Leksikon. Efter Blangstrups død i foråret 1926 overtog filologen Johannes Brøndum-Nielsen (1881–1977) og litteraturhistorikeren Palle Raunkjær (1886–1980) redaktionen af encyklopædiens fem sidste bind.

Syv år efter afslutningen af Salmonsens Konversationsleksikons andenudgave var forlaget J.H. Schultz i 1937 klar til at påbegynde udgivelsen af den tredje i rækken af encyklopædien. Den lille Salmonsen blev udgivet over tre år og omfattede i alt 12 bind. Første bind blev udgivet i 1937 og sidste bind i 1940. Ifølge Palle Raunkjær, en af encyklopædiens to hovedredaktører, skulle den nye udgave udarbejdes efter helt nye principper med særlig vægt på de såkaldte praktiske og aktuelle spørgsmål. Den lille Salmonsen adskilte sig fra de to foregående udgaver ved at have kortere artikler, flere illustrationer og en større skrifttype.

Ni år efter Den Lille Salmonsen var blevet afsluttet, udgav J.H. Schultz Forlag en opfølger – etbindsleksikonet Den Nye Salmonsen. Sammenlignet med de tre første var det fjerde Salmonsen Konversationsleksikon ikke kun en stærkt reduceret udgivelse, som etbindsleksikon var den nærmest en ny type encyklopædi.

Udgivelsen af Den Nye Salmonsen skulle også blive det sidste Salmonsens Konversationsleksikon i traditionel bogform. I de efterfølgende år koncentrerede forlaget sig i leksikonsammenhæng om leksikontidsskriftet Salmonsens Leksikon-Tidsskrift, men forlagets drøm om at udgive en ny stor Salmonsen levede videre frem til sidst i 1960’erne, hvor J.H. Schultz Forlag solgte alle rettighederne til Gyldendal, der planlagde udgivelsen af Den Store Salmonsen. Trods et omfattende redaktionelt arbejde med det nyeencyklopædiprojekt blev det nedlagt allerede i februar 1971. Gyldendals direktion vurderede, at der ikke var et tilstrækkeligt stort kundegrundlag for den nye udgivelse.

Modsat flertallet af de ældre trykte encyklopædier har Salmonsens Konversationsleksikon overlevet overgangen fra det trykte til det digitale. En af de væsentligste årsager er litteraturarkivet Projekt Runeberg. Digitaliseringen af Salmonsens Konversationsleksikons andenudgave har betydet, at encyklopædiens artikler kunne integreres i de skandinaviske udgaver af Wikipedia og trods sin høje alder derigennem har fået en renæssance i nye tiders medier. En mere ukendt del af Salmonsens Konversationsleksikons digitaliseringshistorie er foretaget af den danske forening Landsforeningen for Faglærere og Lærervikarers Bladfond (LFL's Bladfond) og redaktør Erik Rosekamp, som har digitaliseret første-, anden- og fjerdeudgaven. De to første udgaver er udgivet på dvd, mens fjerdeudgaven, Den Nye Salmonsen, er digitaliseret som pdf-faksimile og søgbart pdf-dokument i 2007.

• Den Store Danske Encyklopædi
• encyklopædi
• Isac Salmonsen
• leksikon

• Projekt Runebergs digitale udgave af 2. udgave af Salmonsens Konversationsleksikon