Ølby Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Ølby Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre udvendigt og rå kampesten indvendigt, dog med nogle kvadre i muren mellem koret og skibet.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer, herunder fire vinduer fra romansk tid. Romanske vinduer var kendetegnet ved at være små og højtsiddende, og for at skabe mere lys i kirkerne var det derfor i løbet af middelalderen almindeligt at udvide eller ændre de gamle vinduer. Dette er særligt synligt i Ølby Kirke, hvor alle vinduerne på sydsiden er udvidet, mens alle nordvinduerne samt korets østvindue er uændrede. Da sydsiden er bedst oplyst af solen i løbet af dagen, har det simpelthen været mest logisk at udvide vinduerne på sydsiden og lade nordvinduerne stå. En anden oprindelig detalje findes i korets nordvæg i form af en gemmeniche.

Kirkens ældste tilbygning er våbenhuset fra 1857, der dog bygget på fundamenterne af et ældre fra 1700-tallet. Det lille våbenhus af mursten har været adskilt fra det øvrige kirkerum siden 1905, hvor man tilmurede døren ind til skibet, som var en af de oprindelige indgangsdøre fra da kirken blev opført.

At våbenhuset mistede sin funktion som våbenhus i 1905 skyldtes tårnets opførelse. Her indrettede man tårnrummet til våbenhus, og kirkens indgang har siden da været i tårnets vestmur. Det slanke tårn er bygget med tradition for egnens byggeskik, og det stejle saddeltag med gavle i nord og syd har da også mange paralleller i middelalderlige kirketårne på egnen.

Indvendigt står kirkerummet med hvidkalkede vægge og rødmalede bræddelofter som spejler sig i inventarets bemaling. Gulvene er belagt med skakternede fliser, og i øst danner korbuens rå granitkvadre en visuel ramme om korpartiet på det øvrige murværks hvide baggrund.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er typisk for egnen udsmykket med bægerblade nederst på kummen.

Kirkens prædikestol er fra 1639. Den er opbygget af fire fag, som opdeles af kraftige udskårne søjler. På selve fagene er der udsmykkede, rundbuede felter, hvori der på blå baggrund er malet planteornamenter. Den firkantede himmel med for renæssancen karakteristiske trekantgavle er samtidig med stolen, men er kraftigt restaureret i 1911.

Kirkens bænke er i al væsentlighed fra 1862, men indeholder enkelte ældre dele, ligesom nogle er fornyet efter branden i 1911. Bænkenes gavle er udsmykket med svungne, udsavede gavle.

Kirkens altertavle er fra 1911, hvor en brand ødelagde den gamle fra 1600-tallet, som man lod sig delvist inspirere af til den nye. Den nye altertavle, skønt fra 1900-tallet, ligner derfor på alle måder en renæssancealtertavle, med en arkitektonisk opbygning hvor fire udskårne søjler nederst bærer et ligeledes søjleindrammet topstykke med trekantet gavl. Storfeltet nederst har tre felter, de to ydre med forgyldte indskrifter, det midterste med et korsfæstelsesmaleri. Også topstykket har to indskriftsfelter, indsat i rundbuede rammer. På siderne af tavlen er der udsavede vinger med forgyldt ornamentik.