Irenæus

Som biskop affattede Irenæus værket Adversus haereses (dansk Imod kætterne), hvori han beskrev og tilbageviste gnostikernes læresystemer, som han modstillede med sin egen fortolkning af kristendommen. Et mindre skrift, Bevis for den apostolske forkyndelse, er en sammenfatning af kristentroens indhold til brug ved oplæringen af dåbskandidater. Blandt flere nu tabte skrifter var et skrift imod Markion.

Kampen mod gnostikerne blev bestemmende for Irenæus' egen teologi. De fleste gnostiske systemer er bestemt af et negativt syn på den materielle verden, som gnostikerne mente ikke kunne være skabt af den højeste gud, men af en lavere guddom. Dette gudsbegreb og syn på den materielle verden bekæmpede Irenæus. Hans teologi er båret af det grundsynspunkt, at verden og mennesket er skabt af den eneste Gud, som på trods af menneskets svaghed og synd genopretter den oprindelige gode skabelsestilstand og fører verden og mennesket til fuldendelse gennem Kristi gerning. I denne sammenhæng spiller tanken om kødets opstandelse en afgørende rolle.

Irenæus' teologi har haft stor indflydelse i både vest- og østkirken. For Grundtvig blev inspirationen fra Irenæus vigtig og kan spores i mange af hans salmer og teologiske skrifter. I 1827 og 1855 udsendte han en dansk oversættelse af 5. bog af Adversus haereses.

I 2022 blev Irenæus ophøjet til kirkelærer af pave Frans.