Ørslev Kloster

Klosterkomplekset bestod af fire fløje med kirken som nordfløj. Vestfløjen var den vigtigste fløj. Denne var i to etager og rummede nonnernes sovesal (dormitoriet) i overetagen samt kapitelsal og andre vigtige rum i underetagen. Sydfløjen rummede nonnernes spisesal (refektoriet). I både vest- og sydfløj er der i dag antydning af en forbindelsesgang inde i bygningerne, en såkaldt korsgang. Østfløjen er for en stor del eftermiddelalderlig, dog er der dele af et middelalderligt stenhus indkapslet i fløjens sydende. Denne bygning kan have huset priorissen eller prioren.

Nonnerne på Ørslev Kloster havde meget jordegods, og op gennem 1400-tallet fortæller de skriftlige kilder om mange donationer eller betalinger til klostret for forskellige ydelser, heriblandt sjælemesser. At klostret havde stor ejendom i det umiddelbare nærområde antydes af det faktum, at klostret havde eget birk, hvilket er en art retskreds.

Ved Reformationen blev klostret konfiskeret af Kronen, der bortforlenede bygningerne til forskellige adelige. De sidste tilbageværende nonner fik lov at blive boende i klostret, og i 1587 omtales fortsat en nonne i klostret. I 1584 bortsolgte Kronen hele klostret til adelsmanden Hans Lindenov, hvorefter anlægget definitivt overgik til herregård.

I herregården genanvendtes klostrets bygninger i hovedbygningen med kirken mod nord og de tre fløje med middelalderlige ydermure, der dog i ca. 1700 blev ombygget til én etage med valmtage for Johan Rantzau (1650-1708).

Avlsgården skiltes i 1934 fra den forfaldne hovedbygning, der efter istandsættelse har været anvendt (fra 1969) som refugium, ejet af Komtesse Olga Sponnecks Legat.

Ørslev Klosters bygninger blev restaureret i 2020-2023, og projektet blev nomineret til Renoverprisen 2024.

• folkekirken
• kirkearkitektur
• Ørslevkloster Kirke

• Ørslev Klosters hjemmeside