Temaside: Landbrugets historie i Danmark

Overbliksartikel

Det danske kulturlandskabs historie

Det danske kulturlandskabs historie strækker sig fra forhistoriens bosættelser til moderne landbrug.

Fra forhistorien til nu

Landbrugshistorie

Landbrugshistorie er den historiske udforskning af landbruget som erhverv og af livet på landet; i Danmark har man også benyttet betegnelsen landbohistorie.

Perioden 1000-1800

Dyrkningsfællesskab

Dyrkningsfællesskabet var et fællesskab i landsbyerne, der vedrørte driftsmæssige, juridiske og sociale sider af landsbyens liv.

Perioden 1733-1800

Stavnsbånd

Stavnsbåndet betød at arbejdsduelige mænd af bondestanden var bundet til det gods de hørte til. Det blev indført 4. februar 1733.

Perioden 1750-1814

Landboreformer

Landboreformer er dybtgående forandringer i det danske landbosamfund og landbrug, der skete på baggrund af en omfattende statslig lovgivning og initiativer fra godsejere og i mindre omfang bønder.

Fra 1758

Udskiftning

Udskiftning er ophævelsen af landsbyernes dyrkningsfællesskab med det formål at opnå en mere effektiv udnyttelse af jorden.

Fra 1866

Hedeselskabet blev stiftet i 1866 med det hovedformål at opdyrke og frugtbargøre den jyske hede. Hedeselskabet blev oprettet på initiativ af en gruppe embedsmænd og godsejere med ingeniør E. Dalgas i spidsen.

Fra ca. 1870

Andelsbevægelse

Andelsbevægelsen er et økonomisk samarbejde mellem producenter, specielt inden for landbrug, eller mellem forbrugere, specielt inden for butikker eller butikskæder.

Reformationen i Danmark

I Danmark brød konge og rigsråd reelt med Rom ved i 1526 at vedtage, at bispevalg ikke længere skulle bekræftes af paven. For landskabet betød reformationen, at ejerskabet til jorden overgik fra kirken til kronen (kongen) og adelen.

Det moderne gennembrud

Det moderne gennembruds litteratur

Det moderne gennembrud er en periode i dansk litteratur, der løber fra ca. 1870 til ca. 1890. Forfattere problematiserede og debatterede samfundet, og der blev stillet skarpt på fattigdom, religion og ulighed mellem kønnene.

Naturskildringernes genrer og begreber

Det moderne gennembruds litteratur maleri

Det moderne gennembrud var en bevægelse inden for litteraturen, der spredte sig til billedkunst og maleri. Bevægelsen opfordrede til at bruge kunsten til at skabe debat og give nye samfundsgrupper stemme.

Nye tanker

Oplysningstiden

Oplysningstiden er den periode i europæisk historie, hvor tillid til fornuft og viden skabte en opfattelse af, at mennesket kan påvirke sit eget liv og ikke kun er overladt til sin skæbne, defineret af forsynet og rollen som undersåt. Landboreformerne var påvirket af oplysningstidens idégods og den begyndende opfattelse af alle individers ligeværd.

Naturskildringernes genrer og begreber

Landskabsmaleri

Landskabsmaleri er gengivelse efter naturen, sammensat af naturstudier eller udført direkte foran motivet (friluftsmaleri). Genren kendes fra romersk oldtid, men den fik særlig betydning i Danmark fra midten af 1700-tallet med romantikken og senere nationalromantikken, realismen og symbolismen.

Slotte og herregårde

Herregårde

Herregårde var centrum i godsbesiddelser, og godsejeren havde stor indflydelse på sit godslandskab. Bøndergårde og hele landsbyer kunne nedlægges, hvis det tjente godsets drift. Fæstebønder var en nødvendighed som hoveriarbejdskraft udover at de leverede afgifter (i naturalier eller penge). Før 1660 ejedes herregårde af adelige, efter enevældens indførelse blev det muligt for andre at erhverve herregårde. I denne periode styrkedes godsbesiddelserne og dermed påvirkningen af kulturlandskabet. Samtidig opførtes store arkitektonisk prægede hovedbygninger.

Geografi generelt

Industrialisering

Industrialiseringen var fra 1700-tallet en afgørende proces i dansk historie, hvor mekanisering og nye produktionsformer ændrede arbejdsvilkår og førte til befolkningsvandring fra land til by i slutningen af 1800-tallet. Som landbrugets behov for arbejdskraft faldt i midten af 1900-tallet, søgte mange mod industrien, hvilket bidrog til væksten i byerne og ændrede det sociale landskab.

Bolighistorie

Bolighistorie omfatter almindeligvis de boligbebyggelser, der opstod efter industrialismens gennembrud; i Storbritannien fra slutningen af 1700-tallet, noget senere på det europæiske kontinent og i Danmark fra midten af det 1800-tallet.

Danmark 1536-1849

Frihedsstøtten

Frihedsstøtten er et monument i København til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788. Det er opført 1792-1797 uden for Vesterport, det nuværende Vesterbrogade ud for Københavns Hovedbanegård.

Monumenter og mindesmærker

Bernstorffstøtten

I 1783 rejstes Bernstorffstøtten på Gentofte Bakke over den tidligere udenrigsminister J.H.E. Bernstorff for hans virke som landboreformator.

Jylland

Kongenshus Mindepark

Kongenshus Mindepark er en fredet 13 km2 stor hede og mindepark mellem Viborg og Holstebro, indviet i 1953.

Tidlig neolitikum

Tragtbægerkulturen

Tragtbægerkulturen var en tidlig bondekultur i Nord-, Mellem- og Østeuropa i perioden ca. 4100-2800 f.v.t., hvormed agerbrug og kvægavl blev indført i Norden. Periodens store stendysser satte deres spor på landskabet.

Mesolitikum

Ertebølle-kulturen

Ertebølle-kulturen er en sydskandinavisk stenalderkultur fra slutningen af ældre stenalder, 5400-3900 f.v.t., opkaldt efter en køkkenmødding ved Limfjorden. Bopladserne kendes især fra kysterne, men også fra søer og åer.

Danmark i neolitikum - samfund

Kong Humbles Grav

Kong Humbles Grav er en velbevaret langdysse nær Humble Kirke på Langeland. Dyssen rummer et enkelt gravkammer med en kort gang og en stor dæksten og er fra den tidlige bondestenalder omkring 3500-3300 f.v.t.

Landbrugsfolk

E. Dalgas

Enrico Dalgas var en dansk ingeniørofficer og pionér inden for opdyrkningen af den jyske hede. Hans indsats bestod i at kortlægge hederne, etablere engvanding og plante læbælter. Hedeselskabet satte tingene i værk. Det er en myte, at Dalgas kan tillægges citatet “Hvad udad tabes, skal indad vindes”.

Dansk søfart og handel 1660-1890

Adam Gottlob Moltke

Adam Gottlob Moltke var en dansk statsmand og lensgreve. Som født ind i en mecklenburgsk adelsslægt med gamle fyrstetjenertraditioner blev Moltke opfostret hos sin farbror, der var amtmand på Møn. Målet var et embede i den danske konges tjeneste.

Nordiske slægter

Bernstorff

Bernstorff er en dansk adelsslægt, der tilhørte den mecklenburgske uradel. Slægten kan med sikkerhed føres tilbage til 1300-tallet til Johan Bernstorff. Udover at være godsbesiddere satte familien sit præg på dansk administration inden for udenrigstjenesten.

Nordiske slægter

Reventlow

Reventlow er en slægt, som i 1100-tallet hørte til de fri og ansete fogedmandsslægter i Ditmarsken, men som udvandrede til Holsten og Mecklenburg og opgik i disse landes uradel. Familien ejede flere godser i kongeriget og hertugdømmerne og fik stor indflydelse på udformningen af landboreformerne.

Skolehistorie

Rytterskoler

Rytterskoler blev opført på Frederik 4.s foranledning i 1722-1727 på den del af krongodset, der leverede mandskab, heste og underhold til det kongelige rytteri.

Skolehistorie

Dansk skolehistorie

Dansk skolehistorie beskriver forandringer i skoleuddannelsernes indhold og vilkår i samspillet med det øvrige samfund.

Folkeoplysning

Folkehøjskole

Folkehøjskole er en almen kostskoleform for voksne, opstået i Danmark. Skoleformen fik stor betydning som en uformel uddannelse fra 1800-tallets midte og frem for unge mænd og kvinder, især fra landet.

Landbruget i dag

Dansk landbrug

Biodynamisk og økologisk jordbrug

Økologisk Jordbrug

Landbrugets klima- og miljøaftryk

Regenerativt landbrug

Landbruget 1700-1900-tallet

Landbrug - udviklingen mod det moderne landbrug

Det danske landbrug efter 1850

Landbrug - strukturændringer

Artikel

Landbrugskrisen i 1730'erne

Danmark-Norge blev i 1730'erne ramt af en landbrugskrise, der skyldtes faldende efterspørgsel og deraf følgende prisfald. Krisen fik økonomiske konsekvenser for især godsejere, og staten indførte en række kriseforanstatninger. Fra slutningen af 1730'erne begyndte priserne atter at stige, og prisstigningen fortsatte århundredet ud.

Artikel

Ophævelse af stavnsbåndet 1788-1800

Stavnsbåndet var indført i 1733 og blev ophævet i etaper fra 1788 til 1800. Stavnsbåndet indebar, at bønderkarlene var bundet til deres stavn, dvs. det gods, hvor de var født. Deres bevægelsesfrihed var således indskrænket; hvor meget var afhængig af godsets størrelse.

Artikel

Fæstevæsen

Et fæste var en kontrakt, hvor en godsejer overdrog brugsretten af en gård eller af et hus til en fæster, mod at denne svarede nogle fæsteafgifter, såsom landgilde, hoveri og eventuelt andre afgifter. Fæstet var siden 1500-tallet som oftest udformet på skrift i et såkaldt fæstebrev.

Artikel

Adel, godsejere og herskab, 1500-1919

Til herregårdens verden hørte de adelige. Man kan tale om middelalderen som adelstandens etableringsperiode. Perioden 1536-1660 var en storhedstid for adelen og kaldes adelsvælden, fordi adelen udgjorde rigets mest magtfulde elite og besad særlige privilegier. De var kongens nærmeste som rådgivere, officerer og embedsmænd.

Artikel

Landboreformerne og de jordløse

Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet medførte en række positive forandringer for den danske bondestand. Fæsterne blev bedre beskyttet mod uretfærdigheder fra godsejerne, udskiftningen førte til et mere arbejdseffektivt jordbrug, stavnsbåndet blev ophævet, og bønderne fik bedre muligheder for at købe deres brug til selveje.

Kilde

Temaside Landbrugets historie i Danmark

Landbrugets rammer

Andre samfundsbegivenheder og strømninger

Mindesmærker

Det forhistoriske landskab

Personer med betydning

Skoler

Moderne landbrug

Artikler og kilder i Danmarkshistorien

Seneste ændringer på Lex