Odense Domkirke hedder Sankt Knuds Kirke og er domkirken i Fyens Stift.
Kirken er grundlagt i 1000-tallet og nyopført i teglsten fra ca. 1280 som det mest helstøbte gotiske anlæg i dansk arkitektur. Den nuværende kirke er opført på samme sted og i samme bredde og længde som en romansk forgænger af frådsten.
Kirken har sit navn efter kirkens værnehelgen Sankt Knud, dvs. Knud 4. den Hellige, der iværksatte opførelsen af den oprindelige romanske frådstenskirke. Knud 4. den Hellige, der i 1086 blev myrdet i trækirken Sankt Albani og helgenkåret i 1100.
Teglstenskirken er et basilikalt opbygget langhus med tre skibe. Skønt opført i tre omgange over en periode på 200 år med de fem vestlige fag som de ældste står den som et på dansk grund enestående helstøbt højgotisk anlæg.
Tårnet over vestgavlen er fra 1500-tallets slutning med spir fra 1783-1785. I krypten, der er et usædvanligt gotisk træk overført fra den romanske kirke, står to store helgenskrin med knoglerne af Knud den Hellige og formentlig hans bror Benedikt.
Altertavlen
Fløjaltertavlen i det hævede kor er et enestående rigt arbejde af Claus Berg fra ca. 1515-1525, der ligesom den store ligsten over kong Hans, også fra Bergs værksted, og flere kongelige kister oprindelig har stået i Graabrødre Klosters kirke.
Altertavlen blev ved Graabrødre Klosters kirkes nedlæggelse solgt til Vor Frue Kirke i 1805, hvorfra den i 1885 kom til Sankt Knuds Kirke. Midterfløjen er bygget op omkring den korsfæstede Jesus på livets træ. Han er omgivet af apostle, bibelske og kirkehistoriske personer, og ved hans fødder ses Frans af Assisi, Franciskanerordenens stifter. Øverst bliver Maria kronet som Himlens dronning af Jesus og Gud; omkring dem svæver musicerende engle og engle, som bærer på korset og marterpælen. Midterfløjens nederste frise viser Anna Selvtredje (Jesusbarnet, Maria og hendes mor, Anna) sammen med hellige kvinder. På sidefløjene skildres Jesu lidelseshistorie, fra Nadverens indstiftelse øverst til venstre til Himmelfarten og apostlene på pinsedag nederst til højre. Mange af tavlens individuelt karakteriserede figurer synes at være udført med samtidige personer som modeller. I fodstykket, predellaen, kan figurerne på begge sider af Jesus identificeres som medlemmer af kongefamilien. Til venstre er det den regerende kong Christian 2. (med skæg) og hans far, kong Hans; bag dem Christians bror, prins Frans, og Christians søn, prins Hans, der blev født i 1518 og sikkert er klemt ind bag Frans efter færdiggørelsen af fodstykket. I feltet til højre ses kong Hans' enke, dronning Christine, samt Christian 2.s hustru, dronning Elisabeth, og kongens søster, kurfyrstinde Elisabeth.
Valkendorfs Kapel, en lille renæssancebygning mod nord, har smedejernsgitter fra 1636 af Caspar Fincke. Ahlefeldts Kapel har et pragtepitafium fra 1701 af Thomas Quellinus (1661-1709).
Kirkens malmstøbte døbefont er fra 1620, prædikestolen og orgelfacaden fra 1750'erne.
Kirken blev restaureret i 1868-1875 af J.D. Herholdt.
Det tilstødende trefløjede benediktinerkloster, Sankt Knuds Kloster, er grundlagt ca. 1100; bygningerne, som oprindelig er fra 1200-1500-tallet, brændte bortset fra østfløjens nordlige del i 1913; anlægget blev genopført og udvidet 1915-1919.