Det Afrikanske Kompagni blev oprettet 1755 med det dobbelte formål at drive handel på Marokkos kyst og at være med til at sikre danske skibe mod opbringelse af muslimske kaperfartøjer. Handelen blev imidlertid kun beskeden, og kompagniet opløstes 1768. I stedet indgik man en fredstraktat med Marokko.

Faktaboks

Også kendt som

Marokkokompagniet

Kompagniets oprettelse

Salee i Marokko var en af de havne, som Det Afrikanske Kompagni besejlede. Prospektet fra 1760'erne viser den stærkt befæstede muslimske by med den danske orlogsfregat "Havfruen", der er ankommet til reden forrest til højre for at aflevere gaver til kejseren af Marokko.
Af / M/S Museet for Søfart.

Samtidig med at dansk-norske skibe for alvor begyndte at besejle Middelhavet, havde private københavnske storkøbmænd siden 1749 forsøgsvis sendt enkelte skibe til de marokkanske havnebyer Salee, Safi og Santa Crux (i dag Agadir). Da resultatet umiddelbart tegnede lovende, blev udenrigsminister J.H.E. Bernstorff en drivende kraft i oprettelsen af et marokkansk kompagni.

Det Afrikanske Kompagni fik da også en kongelig oktroj (privilegiebrev) underskrevet på Frederik 5.s fødselsdag den 31. marts 1755. Kompagniet fik derved national eneret i 40 år på søfart og handel på Marokko og nød desuden toldfrihed og andre privilegier i Danmark. Aktiekapitalen blev på 250.000 rigsdaler, og som selskabets præsident blev valgt en af cheferne i Kommercekollegiet, Jean Henri Desmerciéres (1687-1778).

Kultursammenstødet

Forholdene i det fjerne muslimske kejserdømme viste sig imidlertid vanskelige for danskerne at operere i. Der var tale om et udpræget kultursammenstød, hvor parterne agerede ud fra helt forskellige udgangspunkter. Men efter vedvarende lange forhandlinger og omfattende bestikkelser til den marokkanske kejser og hans embedsmænd lykkedes det at få en nogenlunde givtig dansk handel i stand i kraft af de op til syv skibsrejser, kompagniet gennemførte hvert år.

År efter år skruede marokkanerne dog op for kravene om betaling fra danskerne for at opretholde tilladelsen til at handle i deres havnebyer, så efterhånden kom aktiviteterne til at give underskud for Det Afrikanske Kompagni. Dets økonomi var også tynget af en forholdsvis stor administration i hovedsædet i København. Statskassen måtte derfor træde hjælpende til og holdt kompagniet kunstigt i live, bl.a. ved at afholde dets ekstraudgifter på 258.000 rigsdaler til gaver, bestikkelser, ambassadørrejser og diverse tab. Trods den omfattende offentlige støtte forkastede aktionærerne i 1766 en plan for nyordning af selskabet og ønskede det i stedet opløst.

Kompagniets afvikling

Opløsningen skete, efter at Danmark året efter i 1767 havde indgået en fredsaftale med Marokko. Heri stod bl.a., at skibe under dansk flag ikke måtte kapres af marokkanerne, men altid skulle have lov til at passere uhindret. Udenrigsminister Bernstorff mente, at denne vigtige ordning berettigede de meget store udgifter, staten havde haft, især i forbindelse med udsendelse af adskillige orlogsskibe til Marokko og Middelhavet for netop at sikre handelsskibenes sejlads.

Det Afrikanske Kompagnis eksistensberettigelse havde først og fremmest været at være med til at sikre fri sejlads under Dannebrog på Middelhavet gennem dets aftaler med den marokkanske kejser.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig