Ales Bjaljatski

Ales Bjaljatski blev født af hviderussiske forældre i Vjartsilja i den autonome republik Karelen inden for den russiske sovjetrepublik. Familien flyttede dog snart tilbage til den hviderussiske sovjetrepublik. Her blev Bjaljatski uddannet og tog en doktorgrad i litteratur ved det hviderussiske videnskabsakademi i hovedstaden Minsk.

Ales Bjaljatski var under 1980'ernes perestrojka en aktiv forkæmper for hviderussisk kultur, og han var en af frontfigurerne i den litterære gruppering Tutejsjija ('De lokale', en historisk betegnelse, der bl.a. har været brugt om hviderussere), som blev stiftet i 1986. Fra 1989 til 1998 var han leder af museet for den hviderussiske digter Maksim Bahdanovitj (1891-1917) i Minsk og har bidraget til at gøre det til et centrum for hviderussisk kultur.

Fra 1988 var Bjaljatski medlem af organisationskomiteen for Den hviderussiske folkefront, den vigtigste politiske drivkraft for Hvideruslands uafhængighed i de sidste år af Sovjetunionens eksistens. Efter unionens opløsning i 1991 repræsenterede han Folkefronten som medlem af Minsks byråd frem til 1995.

Siden Aleksandr Lukasjenko kom til magten i Hviderusland i 1994, har Bjaljatski koncentreret sig om arbejdet for menneskerettigheder. I 1997 blev han leder af menneskerettighedscenteret Vjasna ('Forår'), som han stiftede året før i forbindelse med massedemonstrationer mod Lukasjenkos folkeafstemning om grundlovsændringer i 1996. Det begyndte som en støttegruppe for arresterede demonstranter og deres familier. Siden da har Vjasna markeret sig som en af de vigtigste menneskerettighedsorganisationer i Hviderusland og har etableret regionale kontorer i landets vigtigste byer.

Bjaljatski har også spillet en central rolle i det hviderussiske civilsamfund i øvrigt, i ledelsen for Forsamlingen af hviderussiske demokratiske ikke-statslige organisationer og Folkefronten, og som medlem af Forfatterforeningen og det hviderussiske PEN-center. Han har efterhånden også fået stor betydning internationalt og har siden 2007 været vicepræsident for Det internationale forbund for menneskerettigheder (FIDH).

Ales Bjaljatskis engagement i arbejdet for menneskerettigheder og demokrati har givet ham store problemer med Hvideruslands myndigheder, og han har været arresteret en række gange. I 2011 blev han idømt 4 ½ års fengsel for skatteunddragelse efter en retssag, som skabte stærke reaktioner internationalt, og Amnesty International erklærede ham for samvittighedsfange. I juni 2014 blev han løsladt efter at have afsonet to tredjedele af straffen.

I juli 2021 blev Bjaljatski igen arresteret sammen med flere andre medlemmer af Vjasna. Arrestationen skete som et led i en aktion fra de hviderussiske myndigheder mod en række civilsamfundsorganisationer. Han blev denne gang idømt 10 års fængsel, igen for skatteunddragelse. Sammen med Bjaljatski blev også Vjasnas næstformand, Valjantsin Stefanovitj (f. 1972), og organisasjonens jurist, Uladzimir Labkovitj (f. 1978), fængslet. De kategoriseres alle som politiske fanger af hviderussiske menneskerettighedsorganisationer. Zmitser Salavjov, som også er sigtet i sagen, har forladt landet.

Bjaljatski afsoner i fængsel nummer 9 i byen Horki.

Bjaljatski har høstet stor anerkendelse internationalt for sit arbejde for menneskerettighederne og har modtaget en række priser i både Sverige, Norge, Tjekkiet, Polen og USA. I 2013 blev han den første modtager af Václav Havels menneskerettighedspris, som uddeles af Europarådets parlamentariske forsamling. Og sammen med Vjasna-organisationen modtog Ales Bjaljatski i 2020 Right Livelihood Award i Stockholm, undertiden kaldet "den alternative Nobelpris".

Efter at han i 2021 blev fængslet for anden gang, blev han i 2022 tildelt den egentlige Nobels Fredspris sammen med den ukrainske tænketank Centeret for Borgerrettigheder og den russiske menneskerettighedsorganisation Memorial. På grund af sit fængselsophold kunne ikke selv være til stede ved overrækkelsen, hvorfor hans hustru, Natalia Pintjuk (f. 1976), modtog den på hans vegne.

• Hvideruslands historie efter 1991
• modtagere af Nobels fredspris