Anholt Fyrtårn på øen Anholt i Kattegat er det ældste danske fyr i aktivitet. Som brænde brugte man træ fra den tids fyrreskov på øen. Det allerførste fyr blev opstillet år 1561 på øens nordligste spids, Totten. Fyret bestod af en simpel fyrpande – en jernbeholder med brænde og ild. Ti år senere blev fyrpanden udskiftet med et papegøjefyr, der bestod af et træstativ med en ophængt jernkurv med brænde.

Fra træ til stenkul

Efterhånden var fyrreskoven på Anholt brugt op, og man kunne ikke skaffe brændsel nok til fyret. I 1623 ændrede man derfor igen fyret og opstillede en hollandsk form for vippefyr. Øen begyndte at importere stenkul for at skaffe en varmekilde til fyret. Omkring år 1700 var det planen at opstille et fyrtårn i havet yderst på det farlige rev, Knoben. Men med datidens byggemetoder opgav man tanken og stillede det i stedet på land.

Det nuværende fyrtårn blev bygget af ingeniørofficer Ernst Peymann (1736-1823) og fik en højde på 31½ m. I 1805 blev fyret forsynet med en lukket overdækning. Det årlige forbrug var på 5000 tønder stenkul, der blev hejst og båret op til tårnets top via en indvendig skakt. I de værste vinterstorme blev der afbrændt 20 kurve kul, så det har været et hårdt arbejde at holde fyret i gang.

Englandskrigene

I 1807 blev fyrtårnet slukket i forbindelse med den engelske flådes lynaktion mod Danmark i forbindelse med Englandskrigene. På den måde kunne Danmark forstyrre den britiske skibsfart i Kattegat. I første omgang løste englænderne deres problem ved at udlægge et gammelt fyrskib med lanterne på revet. Men skibet blev to år senere skruet ned af vinterens havisen. I stedet erobrede englænderne det danske fyr og anlagde en række kasematter til forsvar mod et evt. dansk angreb. Fortet, der blev kaldt Fort York og husede en garnison på 380 marinesoldater, havde englænderne indtil 1814.

Nye fyr

I 1836 blev fyrtårnet bygget om til et lampefyr med 19 spejle, og 1881 blev tårnet udstyret med linse og forhøjet til 42 m, hvorved flammehøjden kom op på 40 m. I 1904 fik fyret en glødenetsbrænder, hvor der blev brugt petroleum.

I perioden fra 1889 til 1912 fandtes desuden Ostebakke Fyr, der stod tre km øst for havnen. I 1842 kom det første fyrskib på Knoben (Anholt Knob), men det blev inddraget i 1964 .

Så blev fyrtårnet i 1963 fuldautomatiseret og brugte acetyl i en gasbrænder. Fra da af blev der anvendt solceller og glødelamper i fyret.

Anholt Fyr og den tilhørende fyrmestergård er i dag fredede bygninger.

Se også fyr og farvandsafmærkning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig