Naja Marie Aidt

I sit forfatterskab udforsker Aidt grænserne mellem kærlighed og destruktion. Hun skildrer ofte mennesker i afmagt, og i hendes værker sameksisterer lys og mørke som to gensidigt afhængige størrelser, der giver dybde og kompleksitet til fortællingerne og den menneskelige erfaring. Sproget i hendes lyrik og prosa er rytmisk og intenst, og stemninger, følelser og konflikter antydes ofte mellem linjerne.

Aidt står centralt i dansk litteratur som en forfatter, der undersøger sproget og poesien som helende kraft, og hvis værker er både personlige og universelle. Hun kan sammenlignes med Helle Helle og Christina Hesselholdt i sin skildring af det usagte og det hverdagsnære, og hendes novellers form og indhold deler karaktertræk med Alice Munros noveller.

Aidt debuterede som lyriker med Så længe jeg er ung (1991). Digtsamlingen griber tilbage til 1970’ernes fortællende socialrealisme og handler om årets og menneskelivets omskifteligheder. Samlingen blev fulgt op af Et vanskeligt møde (1992) og Det tredje landskab (1994), som tilsammen udgør en trilogi, der berører emner som ungdom, identitet, moderskab og overgangen til voksenlivet. Sproget i værkerne er enkelt, men intenst og kredser om krop, kærlighed og forandring.

I værkerne Huset overfor (1996) og Rejse for en fremmed (1999) inddrager Aidt mytiske og religiøse motiver i sin digtning til at udforske kvindelighed, fremmedhed og forvandling. I Tag og kys det hele fra os (2006) og En drøm om mørke og fugle (2007) bevæger hun sig mod et mere ekspressivt og eksistentielt univers, hvor natur, kærlighed og død væves sammen i et billedmættet sprog.

Digtsamlingerne Begyndelsen til en historie (2002) og Poesibog (2008) er erindringsbøger, der tager udgangspunkt i Aidts barndoms- og ungdomsoplevelser. Poesibog refererer til den klassiske idé om en poesibog med simple, skolebogslignende digte, men størstedelen af samlingen bevæger sig mod en personlig og refleksiv poesi. Digtene skildrer temaer som forældresvigt, tab og identitet, og sproget veksler mellem at være enkelt og nuanceret.

Aidt skrev Alting blinker efter at være flyttet til New York i 2008. Flytningen og oplevelsen af at være fremmed i et nyt land gav inspiration til mange af digtene, der kredser om hjemsted, udlængsel og traditioner. Samtidig afspejler digtene New Yorks konkrete steder og kultur: Wall Street, Brooklyn og Frihedsgudinden indgår i værket foruden amerikansk historie og samtidsliv.

Alting blinker viderefører træk, som er karakteristiske for Aidts lyrik. Hverdagsobservationer, familieliv og relationer forbindes med eksistentielle refleksioner. Digtene skildrer forældreskab og barndom, og tilbageblik til en barndom i Grønland og minder fra Danmark tilfører et erindringsspor. Sproget varierer mellem sanselig nærhed og præcise iagttagelser. Værket viser Aidts evne til at forbinde det følelsesmæssige og det konkrete til eksistentielle og universelle temaer.

Med Vandmærket (1993) debuterede Aidt som novelleforfatter. Samlingen indeholder ni noveller, der bevæger sig mellem realistiske hverdagsbeskrivelser og drømmeagtige skildringer af identitet og forandring. Novellen Som englene flyver handler om to søstre, om magtesløshed og svigt. Lillesøsteren Sisse lever et kaotisk liv sammen med den dominerende Creepy, mens hendes unavngivne storesøster forsøger at fastholde normaliteten. Novellen veksler mellem fortid og nutid, ligesom fortællerinstansen skifter fra vi til jeg som et udtryk for, at forbindelsen til Sisse opløses.

Novellerne i Vandmærket behandler mellemmenneskelige problemstillinger og peger frem mod Aidts senere interesse for at skildre mennesker i krise. Afmagt er også omdrejningspunkt i novellesamlingen Tilgang (1995) og i Bavian (2006), der markerer Aidts gennembrud som novelleforfatter.

Samlingen Bavian demonstrerer Aidts evne til at lade hverdagslivet rumme psykologisk intensitet og eksistentielle kriser. Den består af 15 noveller, der udspiller sig i umiddelbart genkendelige hverdagsmiljøer, men hvor små forskydninger i virkeligheden og konflikter gradvist træder frem. Åbningsnovellen Bulbjerg skildrer et par og deres adoptivsøn på en sommerudflugt. Familien farer vild, og deres ydre vildfarelse spejler en indre desorientering. Afmagten i familien konkretiseres yderligere gennem fysiske hændelser og symboliseres af landskabets vindblæste sandbakker.

Novellen Torben og Maria handler om et ungt pars forhold, hvor magt, jalousi og begær ligeledes forvrider hverdagen, og undertrykte følelser træder frem gennem tavshed, handlinger og små tegn på kontrol og konflikt.

Aidt modtog Kritikerprisen (2007) og Nordisk Råds Litteraturpris (2008) for Bavian.

Romanen Sten saks papir er Aidts første roman. Den foregår i en unavngiven storby og er et portræt af den mandlige hovedperson, Thomas. Han arver sin afdøde fars værksted og tvinges derigennem til at konfrontere barndommens traumer og familiens mørke hemmeligheder. Romanen belyser arv og skyld, vold og kærlighed gennem Thomas’ nedgang. Tematisk forbinder romanen sig til Aidts tidligere noveller og lyrik gennem en undersøgelse af de nedarvede mønstre, der ubevidst styrer mennesket. Romanen veksler mellem realisme og symbolik og kredser om de krav og myter, der knytter sig til det mandlige køn.

Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog (2017) er et prosalyrisk værk, som tager udgangspunkt i sønnen Carls (1989-2015) tragiske død. Bogen skildrer sorgens inderste væsen i en fragmenteret form bestående af dagbogsnotater, drømmebeskrivelser, digte, leksikale ordforklaringer og citater fra andre litterære værker om tab og sorg. Et centralt element er et kursiveret tekststykke, der gentages med nye detaljer for at vise, hvordan chok og sorg gradvist omsættes til bevidsthed.

Bogens visuelle og typografiske greb med variationer i skrift, kursivering, skriftstørrelse og manglende tegnsætning afspejler et liv og en verden, der er gået i opløsning. Samtidig tematiserer bogen fællesskabets betydning. Sorgen udleves ikke alene, men med familie og venner som støtte.

Bogen er et hovedværk i nyere dansk litteratur og har fået international anerkendelse for sin kompromisløse ærlighed og poetiske kraft.

Romanen Øvelser i mørke følger en kvinde, som er sygemeldt med PTSD og skildrer hendes forsøg på at genvinde fodfæstet i livet. Hovedpersonen lever alene og tilbringer meget tid isoleret, men finder hjælp i de ugentlige samtaler med en psykolog og i de tætte venskaber med tre veninder. Sammen med hovedpersonens kvindelige naboer udgør de tre et kor af stemmer i romanen, der spejler hovedpersonens personlige erfaring kollektivt.

Øvelser i mørke skildrer hovedpersonens livserfaringer fra barndom og ungdom til voksenliv, og viser hvordan vold og fortielser præger et liv. Hendes oplevelse af skam, skyld og frygt er central, og romanen beskriver, hvordan følelserne sætter sig i kroppen og påvirker relationer og dagligliv. Romanens billedsprog antyder hovedpersonens bevægelse gennem mørket mod lyset; blåregnen på altanen vokser og symboliserer hendes livsdrift.

Balladen om Bianca er et tidligt eksempel på Aidts interesse for visuel poesi og kollektive fortælleformer. Værket er et samarbejde med fotograf og grafiker Kim Lykke (født 1980) og kombinerer digte med kortprosa og fotografi. Det kvadratiske format og de collageagtige billeder smelter sammen med tekster i forskellige skrifttyper og stilarter. Tekster og billeder reflekterer samlet set en fragmenteret verden, hvor virkelighed og drøm smelter sammen, og den gådefulde Bianca bliver projektion for persongalleriets længsler, håb, fantasier og drømme.

Frit flet. Fællesbogen er et kollektivværk skabt af Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup. Værket udfordrer traditionelle genregrænser og er en collage af essays, digte, billeder og samtaler, der tilsammen udforsker kvindelighed, sprog og fællesskab.

Aidt bidrager med tekster, der både er intime og samfundskritiske, og som undersøger, hvordan kvinder taler, tænker og skaber relationer. Hendes bidrag kan ses som en forlængelse af interessen for sprogets muligheder og begrænsninger, og for litteraturen som rum for dialog, refleksion og erkendelse. Værket markerer samtidig en udforskning af et kollektivt forfatterskab og det feministiske perspektivs potentiale, der trækker litteraturhistoriske tråde tilbage til bl.a. Jytte Rex’ Kvindernes bog (1972).

I Tag og kys det hele fra os (2006, sammen med Viggo Madsen) og de senere værker Omina (2016, sammen med Mette Moestrup) og Blå og mørke spor (2018, sammen med billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen (født 1972)) afprøver Aidt ligeledes form og samarbejde. Tekst, illustration og mytologi bringes samlet set i dialog, så sprogets forskellige potentialer rækker ud over den enkeltes erfaringshorisont.

Aidt er forfatter til flere børnebøger, herunder serien om Zakarias (2005–2009), Hvor er Villy? (2006) og Huset (2009), som forener fantasi og humor. Hun har desuden skrevet skuespillene Rundt på gulvet (1999) og Åsted (2008), der handler om magt, moral og skyld i nære relationer.

• Så længe jeg er ung (1991)
• Et vanskeligt møde (1992)
• Det tredje landskab (1994)
• Huset overfor (1996)
• Rejse for en fremmed (1999)
• Begyndelsen til en historie (2002)
• Balladen om Bianca (2002, m. Kim Lykke)
• Tag og kys det hele fra os (2006)
• En drøm om mørke og fugle (2007)
• Poesibog (2008)
• Alting blinker (2009)
• Frit flet. Fællesbogen (2014, m. Line Knutzon og Mette Moestrup)
• Omina (2016, m. Mette Moestrup)
• Blå og mørke spor (2018, m. Cathrine Raben Davidsen)

• Vandmærket (1993)
• Tilgang (1995)
• Bavian (2006)

• Sten saks papir (2012)
• Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage (2017)
• Øvelser i mørke (2022)

• Zakarias 1-5 (2005)
• Hvor er Villy? (2007)
• Huset (2009)

• Rundt på gulvet (1999)
• Åsted (2008)